Respekt, tillid og ærlighed
Danner grobund for kærlighed
Et lille huskerim jeg for nyligt er kommet på.
Jeg har fundet to af de begreber nu:
Det første har nok været det der satte hele møllen igang:
Ærlighed.
Jeg har prøvet med min blunte ærlighed at være så mig som overhovedet muligt. Det har givet nogen pænt sjove resultater :)
En pige jeg en gang har dated, ligger ved siden af mig og sover. Pludselig lægger hun sit ene ben over mit. Se i gamle dage, da vi datede, betød det at hun ville have sex. Se værende en dreng and all, var jeg jo ikke sen til at reagere på en sådan opfordring:) Men Ak det var ikke lige hvad hun havde i sinde, og inden jeg kunne gøre noget som helst dumt, nåede hun at trække benet til sig igen.
Og jakob, der nu har opfundet devisen dum ærlighed spørger så kvidrende: \"Hvae, vi du så ikk ha sex alligevel?\"
hehe, Kamppinligt for alles vedkommende, men hey, man får vel ikke svar med mindre man spørger.
Der er så mange ting man bare tager for givet her i livet, men det vil jeg prøve at stoppe med. Jeg tror jeg vitterligt vil prøve at spørge folk om de ting vi tager for givet.
\"Hvae S, Vi snakker ikke om sex vel?\"
\"Jeg kom til at tænke påøh... er det ved at være lang nok tid siden til jeg kan fortælle dig om min nye kæreste?\"
Hvorfor føle sig klodset og befamlende frem her i livet når man kan gå direkte til visdomskilden og så bare spørge?
Ja selvfølgelig er der da ting man skal prøve stadig at føle sig frem på (Kvinder) men hey, husk på devisen: Du får ikke et svar hvis du ikke spørger. Så vær ærlig over for dig selv og andre: er du ikke sikker så vis det ved at spørge.
Tillid, til gengæld, er en helt anden sag.
Nu er vi nået dertil hvor det begynder at gøre ondt hvis man fejlbedømmer situationen, fordi vi krænger brystkassen op og lader folk se vores inderste sårbare dele, når vi har tillid til dem.
Uh hvor har jeg ofte mødt folk, der aldrig helt stoler på andre mennesker, og altid lige holder en lille line igen når de fortæller om dem selv eller deres fortid. Oftest når jeg kigger mig i spejlet faktisk...
Men det skal være slut nu. Nu vil jeg definere min indre cirkel af mennesker der bare... bør vide. De har ikke krav på at vide noget som helst, men jeg vil gerne lade dem vide det, for så viser jeg dem at jeg stoler på dem. Og så må man jo håbe på at de mener at den tillid er en tovejsgade.
Av av av. Allerede nu kan jeg mærke at der er ting jeg måske er bange for reaktionen på, men hey! Det er jo mig, og hvis de ikke kan lide den jeg er, så er venskabet vel heller ikke rigtigt det værd.
følger man ærlighedens og tillidens devise som beskrevet her, ligger der selvsagt ét vigtig præmis til veje for denne levevis:
Jeg, mit fulde hele, væsen og væren kan accepteres.
Denne erkendelse og denne tro, danner hjørnestenet for overhovedet at kunne efterkomme de to førnævnte deviser.
Jakob S. Arndal
- Tanker om livet
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.