Igår inviterede jeg mine venner til fest. Og fyr.
Fyr skrev tilbage, at han kom, med mindre jeg fortrød et par dage inden. Forleden, da jeg nævnte jeg ville holde fest sagde han det samme. Jeg blev irriteret.

Skrev tilbage så hårdt, så hårdt. At hans stikpiller var for tæt på sandheden til at være sjove, og at han skulle holde sin kæft. Han svarede at jeg ikke kunne tage en joke... eller noget i den stil. At jeg skulle kunne grine af det med ham, fordi det ellers ville blive noget juks. Jeg skrev tilbage, at jeg nyder at være sammen med ham, men at vi aldrig bliver rigtige sammen.

Hvorfor??

Og han svarede, at jeg var irriterende, og at vi skulle glemme det hele. Om han så mener os-det-hele, eller sms-samtale-det-hele, det ved jeg ikke.

Og jeg er ikke ligeglad. Men jeg er heller ikke sådan at jeg rykker for at finde ud af det. Han er alt alt for dejlig til at skulle finde sig i mig. Han er sød, klog, ærlig, behagelig, venlig og noget særligt.... og nogle gange er han lige pludselig utroligt lækker. Hvis jeg ikke har set ham i et stykke tid, bliver jeg ofte overrasket. Jeg holder virkeligt meget af ham.

Men alt det ændrer ikke på det faktum, at jeg har ukristeligt meget lyst til at prøve kræfter af med alt muligt nyt og spændende. Hvis fyr ikke ringer til mig mere, så er det sørgeligt, men måske ikke så dumt. Jeg prøver af alle kræfter at lade ham være... men jeg plejer sgu ikke at være god til den slags.

Jeg synes jeg er en dum dåse med spaghetti i ryggen.