Mmm. Jeg er mut. Solen skinner... jeg skal hjem i familiens skød. Det er fint nok... men jeg er ikke helt glad. Synes jeg er dum og lidt ensom.

Igår var det meningen at jeg bare skulle hjem til mig selv, og være lidt med egne tanker. Søster ringede og sagde, at de ville komme ud og sove. Hele den lille familie. (Noget med at de havde lånt lejligheden ud til kærestens mor, fordi de egentlig ville have været taget til mine forædre) Ideen var hyggelig. Men jeg havde bevidst valgt at ville tage afsted idag, fordi jeg kende mig selv og hurtigt får klaustrofobi med familien. Føler mig klemt. Mmm. Historien ender med at de alligevel kører ud til mine forældre, og sætter mig af hjemme, præcis som det var planlagt, men nu bare med den forskel, at jeg har dårlig samvittighed. De tager altid imod mig med åbne arme og godt humør... og jeg kan ikke engang klare en ekstra dag.

Nogle gange tænker jeg, at jeg er som J var det. En, der kommer og går, som han selv har lyst til. En man ikke kan regne med, men muligvis nyder samværet med. Det bryder jeg mig ikke om. Håber ikke det er sandt.

Nå, havde håbet jeg kunne lokke nogen med ud til en kop morgenkaffe inden jeg tager ud vestpå, men alle er jo i sommerhuse med deres familier og kærester (sagde frøken sort!). Jeg svælger lidt i det lige nu. Men jeg ville sgu gerne vågne op sådan en feriemorgen ved siden af kærlighed og knus. Det hører drømmene til åbenbart. Jeg formår ikke andet end at lege. Jeg formålsløse væsen.

Igår kom jeg til at tænke på, at små børn, der ikke får nok opmærksomhed derhjemme, kan blive sådan nogle, der sætter sig på skødet af alle. Bekræftelseshigende. Sådan en unge tror jeg, jeg er ved at udvikle mig til. Og jeg kan sgu ikke rigtigt gøre fra eller til. Jeg higer efter bekræftelse og kærlighed. Savner det så meget, så jeg leger det, hver gang nogen gider at lege det med mig.

Måske er det hårdt sagt. Både fyr og E har der været noget ægte med. Noget der varer ved. Noget der gør, at man ønsker hinanden det bedste og smiler til hinanden. Og det er vel ikke voldsomt at have prøvet lidt med 2 på 3 år.

Jeg løber en tur gør jeg. I søndags løb jeg 8k. Det gjorde mig høj i hatten og utroligt glad.