Jeg kom til at bruge en stor del af dagen hos veninden efter gudstjenesten. Hendes mand og deres tre børn var også kommet i kirken. Skægt at det skulle gå hen og blive direkte hyggeligt og sjovt at være i kirken. Mand og jeg sad og småjokede under prædiken og børnene så mig noget skulende an. Jeg har sunget i kirkekor en del år... føler mig hjemme i de rum.

Ligeså stille tøede børnene op, og bagefter gik vi hjem til dem, spiste frokost og hyggede. Og det var næsten ikke til at komme til at være alene med min veninde, fordi ungerne pludselig utroligt godt kunne lide mig. Det er sjovt med børn og single-voksne. Man blive automatisk onkel for dem. De kan godt lide at man er alene... tror jeg. Det er som om, de automatisk føler en eller anden kindred spirit for en.... Det er lige ved, at jeg næsten kan huske det selv, fra jeg var barn.

De er heldige, det par... de aner ikke hvor glade de bør være for hinanden. De har haft hinanden ligesiden vi alle gik på efterskole, hvilket er helt uhørt... Hun er en lille farverig sjov legende og alligevel viljestærk dame, og han er gedigen og rolig og humoristisk på en måde jeg højt respekterer. Ungerne er nogle af de første jeg kendte, der kom til verden. Selvom jeg er helt jævnaldrende med veninde, er hendes ældste pige fulde 11 år. Hun fatter jo alt, sådan en. Kan huske jeg selv mente, jeg var voksen da jeg var 11.

Nå... hmm weekenden ellers.

Næstenfætter kom og overnattede vanen tro, fordi jeg inviterede ham til at mødes med mig og nogle venner i byen. Jeg vidste han lige er hjemme denne uge. Vi talte om forelskelser og ikke forelskelser, om J, og om hvem vi har set 'siden sidst' grinte ad hinanden og kyssede farvel. Og jeg synes han er en lidt nassende sjuft, men fuld af charme.

Og så har jeg fundet 4 fine stole i storskrald - timing is everything ;).

Og og i aften skal jeg se Forbrydelsen med børnehaveveninden.

Og og og - veninde og jeg har købt rejse til Sinai over nytår og 10 dage ind i januar.

- Jeg er glad :)