Når ens kæreste uventet møder op ved ens hoveddør med et par blomster han har plukket til én - så ved man, man har gjort et kup.

Og i går, da han kom til aftensmad, så fik jeg helt kilder i maven da jeg kyssede ham. Det er dejligt det stadig kan føles sådan efter et halvt år; selvom det egentligt ikke er noget at snakke om - længden altså. Men det kan det jo blive engang.
Jeg føler en større indsigt og samhørighed med ham end noget andet menneske i mit liv. Der er ikke noget, jeg ikke ønsker han skal vide om mig, jeg har åbnet mig fuldstændigt. Tænk at jeg stoler på et andet menneske et hundrede procent - det føles simpelthen vidunderligt.