Kunne jo ha forudsagt det... Jeg har bare slet ikke været til stede i min krop de sidste par dage, så det ville nok være mere mærkeligt, hvis jeg ikke var blevet syg...
Går her og leder efter en løsning, eller et svar på hvad jeg skal gøre, men jeg tror 'desværre' ikke, at jeg får det serveret på et sølvfad denne gang, jeg er nok nødt til at tage en beslutning og acceptere konsekvenserne, hvad de så end bliver. Og det er ikke som om jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, for det ved jeg - tror jeg - jeg skal bare tage mig sammen.
Hvor er det smukt!

Falling to pieces now you know
You're not the only one who cries with sorrow
something surrounds me
now I don't know which way to go anymore
(Tim Christensen)

_________________________
13. januar 2008 kl. 23:36

Jeg var pludselig i tvivl om, om det overhovedet var et klogt træk fra mig ved barnedåben, at afvise at der skulle være nogen form for sandhed i det digt, da han forsigtigt fiskede efter en forklaring.
Hvad nu, hvis han HAVDE de samme følelser for mig? Hvis han i virkeligheden havde fisket lidt håbefuldt?? Havde jeg afvist ham nu? MEGET mod min vilje??
Var jo godt klar over, at jeg intet kunne gøre, før jeg havde afsluttet med Daniel, og de havde jeg slet ikke mod eller kræfter til. Og selv når/hvis det var sket, var det meget tvivlsomt, at der kunne komme noget godt ud af det. Men jeg ville jo heller ikke slukke et håb der måske og måske ikke var i Bo, om at der var noget mere imellem os.
FUCK FUCK og FUCK...
Havde stort behov for at vide hvad der foregik inde i Bo.