What a wonderful day.. Sikke et vejr..
Er hjemme nu og sidder foran det åbne vindue og lader tankerne flyve- flyve sammen med den stille vind,
der roligt går gennem lejligheden nu..

Mine tanker går i mange retninger i disse dage..
Men det gør de vel egentlig altid..
Jeg har mødt en rigtig sød fyr..
Vil rigtig gerne give ham en chance, men hvor er det dog stadig så svært.. jeg bliver ved at finde på ting inde i hovedet, for tænk nu hvis.. Og hvis og hvis..

Det er noget værre pjat og jeg skal se at tage mig sammen nu, ellers bliver tingene aldrig som jeg gerne vil..
Jeg er så bange for at binde mig på den måde én gang til,
at sige farvel til det liv jeg har levet et stykke tid nu,-
at skulle til at tage hensyn igen..
Kan jeg overhovedet huske hvordan man gør?
Hvordan man behandler en anden person på en måde jeg selv ville bryde mig om?
Kan jeg overhovedet det her én gang til?

Tænk at det er lovligt at være så forvirret..
Jeg bør give slip på det hele og se hvad der sker..
Hvis jeg fortsætter mit dagdrømmeri, går tiden da helt i stå for mig..

IDAG må være dagen hvor beslutningen om at tage mig sammen,
bliver taget..
There you go, var det svært? NEJ..

De har jo også lige sunget i radioen at,
alt det du gi'r-
kommer dobbelt tilbage..
Nogen skylder mig dobbelt dobbelt..

Solen er på vej ned og det samme er mine tanker..

//