Før græd jeg voldsomt.

Lyden af sønderkunst teenager blev stoppet af lyden af den løbende bruser.

I starten var vandet varmt og jeg vaskede fortvivlet på min beskidte krop. Til sidst blev vandet koldt - iskoldt - og jeg mærkede strålerne som syle spidse metalstænger der borede sig ned gennem min krop.

Nu græder jeg kun lidt. Sidder med røde øjne og vådt tilbage redt hår i min korte hvide natkjole af silke og skriver. Skriver fordi der er noget jeg må ud med.

Jeg har lavet meget lort gennem tiderne. Også i dag. Eller i går. I hvert fald natten til i dag.
Jeg har været sammen med to drenge i nat. To! Ingen af dem var min kæreste.

Forstår du ikke hvorfor jeg er endt der ude. Forstår du ikke at jeg opfører mig upassende!? Eller hvad du vil kalde det?

Jeg ved jeg laver alt lortet fordi jeg er blevet forrådt af mine forældre.

Min far har en kæreste - fair - men hun er vigtigere end mig. Faktisk meget vigtig. Jeg har kun set ham få timer siden vi var på ferie i sommers. Sidst jeg så ham fortalte han at han kiggede på hus. I nærheden af der hvor han sidst havde hus. Med sin gamle kæreste - det mest fantastiske meneske i hele verden, men ligeså snart min lykke er fuldkommen bliver den ødelagt. Hun skred fra ham. Jeg forstår det godt. Han er et fucking møgsvin, men det var ikke retfærdigt overfor mig det er fandme ikke min skyld at han er min far. Han slog hende, han er et svin! En fucking fuld stodder. Tror du ikke jeg har ryddet op efter dig? Fjernet dine flasker?

Jeg fik ikke engang lov til at sige farvel - for hun skred.
Hun fortalte mig ikke at vores sidste tur var et farvel. Det var fantastisk, men jeg var blot uvidende..

Hvis min far køber hus deroppe igen skal jeg leve med et levende minde om glade tider hvis jeg nogensinde kommer til at besøge ham igen. Han er bare ikke intererseret. Jeg hader ham!

Han er skilt fra min mor, de elsker officelt ikke hinanden mere, men da jeg var syg støttede han min mor. En dame han ikke elsker. Burde han ikke elske og støtte mig!? Han er min far!

Min mor er ligeglad. Hun lukker øjnene ser intet. Hun tror jeg er perfekt! Fordi hun har gjort mig perfekt!
Hun synes jeg er snobbet, fjollet. Hun er helt galt på den. Jeg er knust. Uvidende om hvad der er forkert.

Hun har lige været heroppe jeg har tårer løbende ned ad kinderne, men hun spørger ikke. Ser ikke.
Hun går bare. Hun fatter bare not a shit. Hun tror jeg er en fantastisk engel.

Med mine topkaraktere.
11! Nå, så du fik ikke 13... Ikke mere om den sag.
13!! Hvad fik de andre? 9,8,7,6,5? nå nå..

Hvis det ikke var min fremtid det gjalt ville jeg smide lektier ud! Aldrig møde op i skolen - bare drikke mig fuld og sørger for at gøre alt mine forældre er i mod.

Jeg gør alt hvad de er imod. De ser det bare ikke. Jeg har gjort meget. Dyrket ubeskyttet sex for at se om jeg ikke kunne blive synlig, med hiv eller stor mave.
Drukket. Horet med alle. Alle aldre.
Fundet de fyre de ikke vil åbne øjnene for. Dem de ønsker skal bures inde eller smides ud af landet.

Problembørn med adresser på fucking forkerte steder, invandrere, gamle, svin, voldelige.
Men lige lidt ser de!

Det gør ondt nogle gange, men jeg nyder smerten. Noget der er stærkere end smerten over to ligegyldige mennesker.

Jeg kender dem ikke. Ved ikke hvem de er.
Ved ikke hvem jeg er. Jeg elsker at gøre ting de hader. Ting der er forbudte eller farlige. Hvad som helst der kan bringe mig i fare.

Jeg kan ikke græde. Kan ikke skrige. Jeg må holde det nede.

Jeg forstår ikke hvorfor de ikke hiver mig i armen og lukker mig inde fortæller hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Jeg føler ikke at det er forkert de ting jeg gør, men jeg kan hører det når min mor fortæller om de forfærdelige børn de andre fede, grimme, forladte mødre har.

Hun løj for sin mor! Hun fortalte ikke at hun skulle...

Jeg bestiller ikke andet, men er det forkert? Jeg har andre fortalt dig noget.
Og hvad hvis jeg gjorde? Ville du sige nej? Måske, men jeg ville ikke adlyde dig, det er uden menning du ved ikke hvad der bedst for mig.

Atention! Jeg er din datter?! Lyt til mig! Se på mig.

Jeg kan se på de andres forældre at de foragtet mig. Synes jeg gør noget galt! De kan ikke lide mig. Prøver måske at hjælpe mig. Spille forældre. Jeg er den deres børn ikke må lege med.

Det må være dejligt at kunne lukke øjnene og tro virkelig tro at alt er skønt og perfekt. Tro det er de andre der er skurken hvergang vi bliver anklaget som en gruppe. Hvad vil du gøre den dag jeg er den eneste der er anklaget?
Gå din vej?

Du lytter aldrig. Første gang jeg gjorde noget forkert og fik en fisse krævende fyr på nakken svarede du aldrig når jeg forvirret spurgte dig til råds. Du fortalte mig ikke at jeg ikke skulle finde mig i det.

Du lyttede ikke til at jeg ikke ville se hende fordi hun gav mig problemer. Du lytter ikke når jeg fortæller dig om skolen. Om mig! Mit liv!

Du ved ikke hvad der foregår! Du er blind!!

Du er skyldig! Jeg hader dig og gør alt hvad jeg kan for at slippe af med dig. Jeg vil væk fra dig!
KUN DIG! Og den fordrukne spade jeg har til far!

SKRID!!