Ja, nu sidder jeg så her i Sverige igen, hvilket virker så uvirkelig. Jeg har lige väre i Danmark. Väret sammen med alle dem jeg elsker, og så sidder man nu i et data-rum, hvor alle omkring en bare taler svensk!
Nå, men jeg var jo hjemme ved far og mor. Og ganske rigtig som jeg havde forudset, stod de på perronen og ventede - toget var forsinket, og mor havde röde kinder, og far stod og talte med en DSB medarbejder. De fik det störste knus, man kan tänke sig, og mor fik selvfölgelig sit kys som altid. Allerede der slog vi så fast, alt er ved det gode gamle - hvilket jeg kun synes var helt fantastisk!
Da vi så körte igennem byen, kunne jeg jo se, at alt andet også var ganske uforandret i Struer - nej, forresten, ABC-Lavpris bygningen var revet ned. Det var nu også på tide, for den havde altså stået tom i längere tid. Men ellers - uforandret!
Da vi kom hjem kom frikadellerne på bordet. Og dette var så starten på en uges äde-orgie. Jeg tror aldrig jeg har spist så meget, man får helt dårlig samvittighed. når man tänker over det. Ja, man tog jo altså også lige 3 kilo på - pyha!
Det var en fantastisk uge, jeg havde så megen kvalitetstid med mine foräldre. Så havde jeg også en masse venner på besög - og det syntes mine foräldre jo bare var dejligt, så var der nogle flere min mor kunne lave med til, og nogle flere min far kunne fortälle historie til, og flere de kunne give kram og knus. Så det var en del uge hos dem. Det var så trist at skulle fra dem igen, for nu går der jo endnu et par måneder inden jeg ser dem igen - äv!!!!
Selvfölgelig kan en hel uge godt väre rigeligt hos dem. Jeg har jo trods alt boet hjemmefra i 2½ år nu, og så vil mor lige pludselig bestemme en masse, mens man er hjemme - nej, det går virkelig ikke, isär fordi min mor og jeg har så ens sind og temprament - nöööj!
Men alt i alt, var det en skön og vidunderlig ferie hos dem.
Så derefter drog jeg til KBH for at besöge alle mine venner - jeg har jo boet der i 2 år, så man lärer jo en del at kende. Og det var så dejligt, at se alle de skönne mennesker igen! Alle de, der betyder så meget for mig - skönt skönt!
Der var dog en jeg savnede vanvittig meget, min veninde Pernille - hun er i London, og kommer jo ikke sådan lige hjem, bare fordi jeg er det. Hm, det kunne hun nu ellers godt, hun har sikkert råd til det. Men hun er så fedtet med sine penge.
Men alt i Danmark var skönt, og jeg var så glad, og jeg fik set så meget, og så mange, og det blev alt for hurtigt d. 3 november, og så skulle jeg til Sverige igen - og så sad man der i flyveren alene, og fölte sig lige pludselig ensom. Så kom man herop, hvor man skulle vänne sig til det svenske igen. Vänne sig til de umodne svenskere i klassen. I det hele taget vänne sig til... Og det var nu svärt, nu hvor man lige var blevet vännet fra.