Jeg tror jeg har mødt min tvillingesøster.

Og det sjove er, at jeg følte en kontakt fra dag 1.

At vi også ligner hinanden ret meget fysisk, er nok til at sætte tanker igang om gule plader og sidespring fra faderens side.
Men jo mere vi taler sammen, jo mere ens finder vi af at vi er.

Hun er også altid i godt humør.
Hun er altid venlig og skidesjov.
Hun har også haft/har problemer, men vil klare sig selv, indtil hun fandt ud af at det ikke duede.
Hun kender også til facader, men er også meget åben.(?)

Og det erhelt fantastisk, så sød hun er.
Jeg har det rigtig godt med hende, især med hende.

Jeg har vist hende 2 af mine dige, ikke de bedste, men jeg får en brændende lyst til at vise hende det hele.
Fordi hun er pisse intelligent.
En nydelse at diskutere med.

Jeg tror jeg vil tage nogle af mine tekster og give dem til hende.
Det har jeg ikke gjort før. Ikke sådan.
Og ikke til een jeg faktisk ikke rigtig kender. Ikke fysisk.
Men det viser bare endnu engang at der bare findes mennesker her i verden som man kun behøver at tale med i 10 min. og det føles som man har kendt dem hele sit liv.
Det er underligt.

Hvorfor mon det er sådan?
At man finder nogen som man bare klikker med med det samme?

Det er sgu fantastisk.

Og så har jeg fundet og erkendt en brist hos mig selv, endnu een.

Jeg har faktisk vidst det i lang tid, men der går et stykke tid fra viden til erkendelse.
Jeg kan mærke hos mig selv at jeg ser lidt ned på uvidende mennesker.
Mennesker som ikke ved særligt meget og som ikke tænker sig om. Og om det er fordi jeg selv ikke tænker mig om, ved jeg ikke, måske. Men det irriterer mig. Og undrer mig.

Og jeg prøver at ignorere det, men det popper op engangimellem.

Måske er det fordi jeg nærmer mig de 28 (ha..ha.) og er ved at blive en "gammel" kælling!!!! hæ..hæ

Dagens motto: At være en russisk tævetøs er ikke så dårligt, sålænge ingen forstår hvad man siger.


god vind!