Jeg kan nu skrive 4½ år siden i kalenderen, siden aborten. Men stadig er jeg ikke kommet videre, tvært imod. Jeg har nu måtte gå på orlov fra min uddannelse pga det her. Jeg er ved at læse til sygeplejerske, og skulle afslutte min sidste praktik, inden det "virkelig liv", på en gynækologisk afdeling. Det havde slet ikke strejfet mig, at jeg ville komme i nærheden af aborter. Praktikken gik helt galt. Jeg brød sammen på afdelingen, og måtte nu tilstå offentligt at jeg selv havde fået foretaget en abort, og at jeg altid har fortrudt denne. Ligeledes måtte jeg melde ud, at jeg ikke kunne arbejde i dette speciale, da jeg jo tydeligvis tog tingene for nært, hvilket gik ud over min pleje til patienterne. Skolen kunne "desværre" ikke finde et andet praktiksted til mig, så jah, her sidder jeg på en uønsket orlov (og jeg skulle have været færdig til januar), med aborten sværmende rundt i hovedet hver dag og et kæmpe ønske om at få et barn. Jeg er et stort kaos!!! Jeg har dog 1 dag hver 2. uge, hvor jeg ligesom glemmer disse ting, når min kæreste har sin søn. Jeg synes det er det fedeste. Men det gør ønsket om at få et barn større og større - faktisk uudholdeligt.
Jeg har fået ny kæreste - igen igen, men denne gang tror jeg er den sidste, for han er noget helt specielt. Jeg lærte ham at kende kort tid efter aborten (han var kollega/ven til min daværende kæreste) og han har været en super hjælp for mig når jeg har haft mine nedture. Så han kender min situation i modsætning til den forrige kæreste. Ligeledes har vi altid haft en super god kemi, men har bare ikke gjort "noget ved det" - eller det var mig der trak mig tilbage, men nu er det "endeligt" blevet os og vi står og skal flytte sammen om tre ugers tid. Jeg glæder mig helt vildt. Men som sagt har han en søn, som er helt fantastisk - 2 år gammel. Dog er jeg blevet helt besat af at få et barn selv. Det er helt sygeligt synes jeg selv. Jeg kan dog ikke finde ud af om det er fordi jeg ønsker mit TOMRUM udfyldt fra "den" jeg fravalgte?! Min kæreste og jeg har talt om at vi skulle have et barn sammen, men først når jeg var færdig med uddannelsen, og nu skal jeg rykke min uddannelse i et ½ år...
Det hele er noget kluder... jeg har så mange ting jeg gerne vil skrive, men det kører rundt i hovedet på mig.. Jeg vil bare gerne have det her gevaldige tomrum væk eller udfyldt, for jeg kan ikke håndtere det længere. Det har fulgt mig for længe!!!!.........