"Kys mig nu bare, Anne".
"Nej".
"Anne, er du klar over hvor meget lydt jeg har til at kysse dig lige nu? Kys mig nu tilbage. Jeg ved at du har lyst".
"Jeg kan ikke bare kysse dig, bare fordi du gerne vil. Hvorfor nu? Hvorfor vil du kysse mig?"
"Fordi du er sød."
"Du kan ikke bare kysse mig fordi jeg er sød. Det er noget pjat".
"Anne, for pokker. Du skal ikke tænke så meget over det. Kys mig nu bare".
"Nej. Hvad med de to andre du har været sammen med her i weekenden. Og sidste weekend. Jeg vil ikke bare være en mere".
"Det bliver du jo heller ikke. Jeg lagde jo ingen følelser i hos dem. Det gør jeg jo hos dig".
"Det er bare ikke nok. Jeg kan ikke bare kysse dig og så bare leve videre. Der er konsekvenser".
"Jamen jeg kan ikke lade være med at kysse dig".
"Jamen det kan ikke fungere. Se hvad der skete sidste gang. Det kan vi ikke".
"Det vil jo ikke ske igen. Anne for fanden. Jeg savner dig."
Gav efter til sidst. Gav fucking efter for Je.'s latterlige kys. Ihhj.. Hvor dum kan man være.
Dumme dumme Anne.
Hvordan kom jeg fra at være sur og ked af det igår, til at ligge, omfavnet, i Je's seng? Forstår det ikke. Igår var jeg sur på ham. Nu ved jeg ingenting.
Snakkede med ham igår. Skrev meget sammen. Først om hvorfor jeg synes han var træls. Og så ellers om alt muligt andet. Aftalte at jeg skulle komme hjem til ham idag. Allerede klokken 9.
Kom med rundstykker. Snakkede, grinte. Faldt i søvn. I hans arme. Følte en tryghed. Men en forkert en. Nej, ikke forkert. Men heller ikke rigtigt. Det var ikke sådan det skulle føles. Ikke sådan det skulle være.
Sov stort set hele dagen. Slåsede lidt. Adskillige knus fik man. Tæt ind til kroppen.
Snakkede som kun vi kan snakke. Grinte som kun vi kan grine.
Lå og kiggede hinanden i øjenene. Tæt. Næsetip-tæt. Fortæller mig at jeg er smuk. Hmm.
Kysser mig. Samtalen begynder. Åhh. FOR dumt. Det er ikke rigtigt. Har skrevet til ham hvad pokker han har tænkt sig nu. Han er på arbejde, så svarer ikke før i aften.
Jeg har ingen følelser med i det. Ved jeg ikke om han har. Men vi kommer aldrig videre, hvis vi ikke kan finde ud af at være sammen som venner. Jeg gider ikke mere. Det gik hundme fint nok sidste gang. Men nej. For pokker. Det kan ikke passe.
Han har været sammen med to andre her i weekend. Det samme sidste weekend. Jeg vil ikke bare være en mere i hans lille kæde. Sagde det til ham. Var jeg ikke. Jeg skulle ikke tænke så meget over det. Jamen det gør jeg. Og sådan er det.
Det gik galt sidst det her skete. Det kan jeg ikke gå igennem en gang til. Kan han heller ikke. Ved jeg.
Ved slet ingenting. Havde sådan håbet at vi bare kunne være sammen som venner. Hvor er det latterligt.
Ved ikke hvad jeg skal forvente. Ved ikke om jeg har lyst til at have nogen forventninger. Ved ingenting.
Har det af H.. til med mig selv. Sidder næsten og tuder. Græd i bussen hjem. Ved ikke hvorfor. Var ked af det. Sur på mig. På Je. Det er for åndsvagt. Det kan ikke passe.
Alt var meget lettere engang. Dengang han ikke var i mit liv.
Troede det havde hjulpet at vi havde haft den pause. Men nej. Ikke en skid. Øv altså.
Ville ønske alt var anderledes.
Så mange ting der ikke skulle være gjort. Så mange sætninger der ikke skulle have været sagt.
Alt sammen for sent.

Jeg vil afvente hans svar. Hmm..
---

Glædelig 17. december...