Jeg arbejder med psykisk syge mennesker det er det jeg mener med den forviret del af menneskeheden.
Men det er mennesker som os andre der har levet en normal tilværelese mennesker der har børn familie,
oftes en familie som enden går deres vej når de opdager sygdommens omfang,
men mange gange bliver de hos dem og støtter op omkring dem det de kan klare.
ser deres datter søn glide over i en verden hvor ingen andre er en verden hvor man ind imellem taler sort en verden hvor de ændre adfærd.
man ser en søn/datter synke i grus synke hen i en forviret verden der gør dem bange,
familien forstår det ikke han/hun arbejdet som alle andre for familie som alle andre børn og som regel have hun/han en smittene livsglæde som virkelig blev ført ud i livet så familie og venner følte sig godt tilpas i deres selskab.

nu sider hun/han i mørke og gemmer sig væk græder snakker sort tror de er andre steder ind der hvor de er kender ikke altid dem der kommer.
skærer i sig selv ved ikke hvad de oftes siger og gør de snakker om døden ønsker ikke at leve mere forsøger at tage livet af sig selv spiser ikke ordentligt tør ikke gå på gaden angsten er så stor at de murre sig inde uden at tænke på mad eller anden form for behov.

Jeg selv har været kontakt person til forskellige af mine borger en jeg har siger ikke meget hun er angst føler sig alene er bange for den dag hendes mor dør hun har ingen familie hendes bror begik selvmord,
hun selv har tit sagt at hun ikke ønskede at leve mere jeg selv måtte bruge min egen bitter erfaring fra mine forældres død til at fortælle hende at livet skulle gå videre og at man godt kan se tingene lidt lyser tros alt ja mangel på redskaber det har jeg til mit job men forsøger at give mine borger det jeg har der er posivtivt.

jeg har også andre borger flere af dem lider af forfølgelese vandvid de er sikker på nogen kommer og tager dem de er sikker på at selv vi personale bagtaler dem og sviner dem til hvad er det sidste vi kunne finde på tværtimod.
en køre op og ned med manio depresiv er snak salig den ene dag skælder ud den næste dag græder den tredie dag smiler den fjerdse dag råber af os personale den femte dag.
for mig en form for personlighed spaltning at have det forfærdeligt svært med sig selv.

en ælder borger der bliver rettet på hele tiden en ældre borger der bliver endnu mere frustreret ind det hans sygdom gør ham en ældre borger der pludselig føler sig presset slår ud efter en kolega i ren afmagt og frustration en kolega der bliver meldt syg af samme årsag.
ja vi har mange skæbner hvor jeg arbejder der er 15 personer samlet et sted alle med hver deres psykisk sygdom
som i mange år har styret deres liv men uanset hvad så elsker jeg mit job for mig er det en udfordring en stor udfordring som giver mig en helt ny og forhåbentlig god livs erfaring et job som for mig til at se tros deres sygdom har de alle en dejlig personlighed og lidt glæde gemt bag deres svære liv men når den blusser op så er det mennesker der for et smil frem selv hos personale.
inge