ressourceforløb the end
Martin Micha...
5 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
8 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
9 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
3 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hvorfor er jeg så vred?
Neola
3 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
5 år siden
Da Mikkel på en måde fik ...
Olivia Birch...
9 år siden
at turde er at miste fodf...
Julie Vester...
11 år siden
Tankemylder og dagene der...
David Hansen...
8 måneder, 11 dage siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
9 år siden
Far i Himlen
Rebecca Rahb...
5 måneder, 20 dage siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
11 år siden
Syv år af livet - Dag 10/...
Ryan Raskoln...
3 måneder, 17 dage siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
9 år siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
10 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Jeg gik endelig til lægen i dag - nu har jeg også været forkølet i tre uger. Jeg har åbenbart bihulebetændelse, så jeg skal have penicillin, og jeg føler mig pludselig rigtig syg.
Normalt går jeg aldrig til lægen, fordi jeg overbevidser mig selv om, at nu giver jeg det lige et par dage, eller det bliver alligevel bedre om en uge. Denne gang gik der tre uger før jeg gik til lægen, og folk glor bare på mig, hvis ejg siger, at jeg er syg.

Folk kan ikke rigtig forstå, at man kan være syg og så ikke gå til lægen.
Bortset fra det ser jeg okay ud i dag. Nogle dage er jeg bare så syge-grim. Du ved ingen make-up, begyndende bumseanfald, poser under øjnene, nattøj eller praktisk outfit, ligende sweatpans og grum t-shirt gerne med en tekst som 'Strynhs leverpostej er bedst' men i dag har jeg taget normalt tøj på, og jeg har mascara på øjnene, derfor føler jeg mig faktisk lidt bedre tilpas.

Ikke fordi der er nogle mennesker der ser mig syge-grim, men bare det, at jeg ved, at jeg ser lidt lækker ud, det gør mig mere tilpas i snakke-situationer, så jeg kan lave lidt jokes og smile, når jeg snakker i min mobil telefon.

Nettet er den ultimative tidsudrydder, når man er syg. Jeg har tjekket min mail, der mest bestod af planlægningsmail til Roskilde festivalen i år, og jeg har deltaget i diverse konkurrencer, og jeg har kigget lidt på nationx, hvor jeg netop har oprettet en profil.
Jeg ved ikke hvad det er med sider som arto, myspace og nationx, men jeg har et eller andet behov for at kunne vise mig frem på cyberspace..

Mht til myspace bruger jeg det mest til folk fra USA. Der er lige en dreng fra min gamle high school, der er død i en bilulykke. Det er dybt tragisk, men for de amerikanske teenagere, der boede i mit område, er det en sensation. Alle kan pludselig gå rundt og snakke om denne dreng, som var han deres allerbedste ven nogensinde. De sender kædebeskeder rundt, hvor man skal skrive ting som: 'jeg elskede den dreng, selvom jeg aldrig rigtig lærte ham at kende. jeg ville ønske vi havde snakket mere..' blah blah.
Jeg forstår ikke, at det skal blæses sådan op.

Da jeg selv var derovre, havde de fleste teenagere billeder af to teenage piger, der var omkommet i en bilulykke året før. Der er små digte og R.I.P står skrevet over alle billederne. Det er ligesom om det giver en status, hvis man lades som om man er den person, der er mest ked af det over tabet af den anden teenager, men halvdelen af dem kender ikke engang den anden. Med en skole på 2000 elever kender folk ikke alle 100 %, men ligeså snart en er gået bort, så var personen alles bedste ven, og tragedien er en sensation i år!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Diagnosen er stillet er publiceret 16/04-2007 15:54 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.