Siden i går kl 09 har jeg indtaget min mors sofa. Jeg må nyde de sidste uger inden de rejser tilbage.

L skulle have børnene fra i går til i dag. Jeg valgte at fjerne min hjemmefra og på den måde undgå flere konflikter. Tror ingen af os magter meget mere af det og slet ikke drengene.

Han rejser i dag. Fra kl 14 kan jeg tage tilbage til lejligheden med sikkerhed om at han ikke er der.

Med alt magt forsøger jeg at vende det her til en snert af fordel. Jeg har chancen for at få ham rigtig meget på afstand og komme mig lidt. Jeg får masser af tid med mine drenge og kan vænne mig til, at være helt alene om dem. Done is done og hans beslutning om at rejse er taget. Jeg har sagt min mening, fået afleveret hvad jeg skulle på en ordentlig måde...han rejser om et par timer...længere er den ikke. Nu må jeg fokuserer på noget andet.

"Far" sagde; "du skal skabe dig et liv min pige!"...hvor uoverskuelig den sætning end føltes, gav den mig alligevel en mærkelig men befriende følelse i maven. Tænk engang; jeg kan skabe mig et liv nu! Det virker skræmmende men også spændende.

De sidste par dage har været fyldt op af meget smerte og sorg. Jeg har været skide ked af det. Jeg forsøger at give mig selv lov og jeg tuder når jeg tuder. Hver gang jeg forsøger at holde igen eller kæmpe i mod (en gammel dårlig vane), føles det som om jeg skal kaste op. Min mave gør ondt, maden kan ikke komme ind i mig, mit hjerte banker hurtigere og jeg føler utryghed. Lort lort lort er det eneste jeg mærker og afgrunden begynder at vise sig foran mig. Når det så brister og jeg lader tårerne komme ud, så opløses alle de grå skyer og jeg kan trække vejret igen.

Så tud min pige!

Jeg trænger til en god og HEL nats søvn efterhånden.

Jeg er ikke kristen eller religiøs i det hele taget. Dog har jeg alligevel sådan en mærkelig fornemmelse inden i til tider. Som om der er en eller andet, et eller andet som jeg kan henvende mig til men bare aldrig gør brug af. Jeg kan dårligt beskrive hvad det er...en højere magt? Min højere magt....eller måske bare mig selv? I min nuværende situation, føler jeg behov for at vende mig mod denne her ting og "bede", tale...hvad det nu er man gør.

Så jeg henvende mig til dig i håb om at du vil fylde mig med styrke. Hjælp mig med at guide mine følelser væk fra afgrundene og hen i mod den frihed som vil gavne mig. Hjælp mig med at lindre, når alting begynder at smerte. Vis mig det lys jeg skal søge frem for de skyer jeg skal undgå. Hjælp mig med at søge kærlighed frem for smerte og pinefulde følelser. Hjælp mig med accept af de ting jeg alligevel ikke kan ændre og hjælp mig med at forene mig med mig selv. Jeg har brug for min kærlighed.