Vågnede nærmest ved et stort gisp i morges. Eller ihvertfald et "SHIT"! Endnu engang er det lykkedes mig ikke at have styr på en skid på mit job, hvilket ville gå ud over såvel min undervisning som mine kollegaer. Det var jo sådan set i dag, at jeg skulle på kursus. Og vel og mærke inden min undervisning var slut. Så er det sku med at tænke hurtigt! Men endnu engang lykkedes det mig at slippe ud af kniben.
P blev vist lidt småfornærmet, da jeg spurgte om hun kunne tage min sidste time, hvilket jeg godt kan forstå. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at jeg spørger hende om det.
I var heldigvis med på ideen, men L som skulle være min vejviser til kurset, kunne selvfølgelig ikke følges, med det resultat at jeg selv måtte finde vej. Jeg er den største idiot til at finde vej. Selvom jeg får en udførlig rutebeskrivelse, bliver jeg ofte grebet af en lettere angst og går helt i spåner over ikke at kunne finde vej med det samme. Ender som regel med at gætte mig frem, da jeg bliver overbevist om, at kraken nok har en fejl. Da jeg samtidig absolut ingen stedsans har, ender det alt for ofte med, at jeg totalt badende i sved og med hjetet helt oppe i halsen ligger og krydser min egen bane igen og igen.
Det gik dog lidt bedre idag. Valgte at holde langt fra kursusstedet og istedet finde vej til fods. Og det lykkedes! Var ret stolt.
På kurset gjorde jeg alt for ikke at falde tilbage i den gamle vane med at sidde forskræmt i et hjørne og ikke turde sige noget højt. Jeg har virkelig haft problemer med at tale i en større forsamling. Blive totalt rød i hovedet og stamme, blot det bliver min tur til at snakke, i den oblikatoriske "Jeg hedder ... og jeg kommer fra... osv". Men jeg er vist ved at lære det. Fik virkelig sagt min mening flere gange, helt uden at blive rød i hovedet eller stamme, og jeg kunne gå derfra med stolt mine. Ingen ville idag have skudt på, at jeg har arbejdet som en gal på, at turde være "på" i større forsamlinger.
Og ikke nok med det. Jeg har også været i kursusbyens butikscenter og kikket på butikker. Og igen, næsten uden angst! Kunne rent faktisk godt have brugt meget længere tid derinde, bare med at gå og kikke i butikker, men alligevel, "skynd dig nu hjem i sikkerhed"-genet vandt hurtigt.
Men tænker jeg tilbage, er dagen idag en sejr i forhold til bare for et år siden. Skøn fornemmelse!