Ja, jeg tog jo hen på skadestuen lige efter mit arbejde var slut kl. 12.00 i dag. Godt råd fra en god kollega. Der var jo ikke så langt at gå, eftersom jeg selv arbejder på sygehuset - bare i en anden afdeling.

Blev skrevet op og satte mig hen i venteværelset. Der ventede jeg først i ca. 1 time inden jeg blev kaldt ind. Da jeg så var inde, lå jeg i ca. 3 kvarter og ventede inden der kom en læge og så på mig. Jeg var begyndt at tro, at de helt havde glemt mig, for de gik bare forbi hele tiden uden at komme ind til mig. Men endelig kom der da en læge og så på mit knæ. Jeg fortalte hvad der var sket, han så lidt på knæet og rørt lidt ved det og sagde så, at han godt lige ville have mig op til røngten.

Men tror I, at jeg selv måtte gå derop? Nænej. Sygeplejersken gav mig besked på at blive liggende på sengebriksen og så kom der en portør (tilfældigvis en af dem jeg kender) og kørte mig op til røngten.

Oppe i røngten var der lang ventetid, men jeg fik da taget de billeder der skulle tages og blev så kørt tilbage til skadestuen af en anden portør. Lægen kiggede på røngtenbillederne og sagde, at han ikke kunne se nogen brud på min knæskal, men han gav mig et støttebind, som jeg skulle have på i hvert fald i en uge eller så længe som jeg følte det var nødvendigt. Kl. var ca. 15.30 da jeg humpede ud fra skadestuen igen - med støttebind på mit knæ.

Jeg glemte at spørge om jeg godt må gå på job, men det regner jeg som en selvfølge at det må jeg godt. Jeg ringede hjem og fortalte min mor hvad der var sket, og hun sagde, at jeg nok skulle tage den med ro de næste 14 dage, men derfor kan jeg jo godt gå på job - jeg sidder jo ned det meste af tiden i et kontorjob.

Gad vide hvad min chef siger imorgen...