Så blev træningen skudt igang igen... Fik endelig taget mig sammen til at komme i motionscenteret. Åh hvilken dejlig fornemmelse...! Vil forsøge at komme der ofte min. 3 gange i ugen om det så bare bliver en ½ time...
Min kære familie kom i torsdags og vi havde nogle hyggelige timer, inden de kørte igen. Selv min lillebror var med. Havde for hans skyld bagt leverpostej og lavet tarteletter med hønsekød :-) Det blev et dyrt besøg, endte med at købe møbler for 7000 kr.
Jeg er dog sikker på det bliver flot. Håber bare ikke der bliver problemer med at få sofaerne ind i min lejlighed, har en meget smal entre...
Det var ok at komme på arbejde igen, selv om lysten for en gang skyld ikke var der. De andre havde tænkt på mig i de våde dage på Skanderborg.
Jeg har slet ingen planer denne weekend. det føles skønt, men også lidt mærkeligt... Mødte en veninde på gaden idag. Hun troede ikke sine ører, da jeg fortalte det og hun var overbevist om, at jeg ender i byen i aften. MEN det gør jeg ikke... Har lyst til og brug for at være alene... Skønt at tusse rundt og lave ingenting... Har set masser af fodbold i tv, det er ren afslapning...
Er ved at koge hamburgerryg, nye kartofler, blomkål og grønne bønner. Lækker singelmad på en lørdag, ik...?
Det bulre og brager i det fjerne, måske kommer der mere regn...? Vil hellere være fri, så min far kan få høsten i hus...
Min veninde og kæreste fra Holstebro skal overnatte her. De er til bryllup, hemsen er klar til dem, så sover jeg selv i stuen på madrassen.
Min mor havde en kæmpe pose tomater med i torsdags uden fra drivhuset. De smager altså bare 10 gange bedre end købte tomater!! Måske skal jeg prøve at lave tomatsuppe. Den var god, den vi fik hos Jesper i Silkeborg. spises det skal de alle om jeg så skal forære nogle væk. Mine egne tomater er også ved at være røde... De kommer senere, fordi de står ude...
Skal have tømt skænken til i morgen, håber jeg kan lokke U til at hjælpe med at slæbe den ned i kælderen, inden de kører. Sofaen kan mine veninder måske klare...
Det bliver spændende med de nye møbler, mon de passer ind? Har indtil nu kun haft brugte, aflagte ting, så det er helt nyt at få noget, jeg selv har valgt...
Så kom regnen igen og det bliver helt mørkt... Må vist hellere komme ud til maden...
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Afslappende lørdag.... er publiceret
19/08-2006 18:42 af
den naive.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.