Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
2 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
10 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Kaos?
Per Z
10 år siden
Ferieafslutning
Hanna Fink (...
11 år siden
Start?
Christian Ba...
10 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
2 år siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
9 måneder, 13 dage siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
12 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
8 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
7 år siden
Træt i dag
David Hansen...
10 måneder siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
9 år siden
70 år + 3 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Pause
Hanna Fink (...
10 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Min første Fantasy novell...
JesperSB
3 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
8 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
12 år siden
Nye chili
Kenny Raun (...
10 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
7 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
9 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
12 år siden
Kære natbog (X)
Olivia Birch...
9 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
12 år siden
Lidt om at fodre dagbøger
Jakob Juel (...
2 måneder, 3 dage siden
Når står vi her, alle 4 chokeret og vrede
Tårene triller ned af min søsters kinder, hun er rystet og græder temmelig heftigt. Julie sidder i min arme, hun har lagt sit hoved på min skulder og græder stille. Jeg selv står med rystende hænder, og tør dårligt nok røre mig, af frygt for at tabe hende. Min kæreste er vred, og har allermest lyst til at smadre svinet.

For en halv time siden var maden færdig, da min søster, svoger og julie kom ind af døren. Vi plejer skiftevis at spise hos hinanden hver onsdag, på den måde bliver det billigere for os alle.
Min søster hjalp med at dække bord og julie var inde i stuen. Min svoger kiggede et kort øjeblik efter Claus, jeg sagde at han var i bad og han sikkert kom om 2 minutter. Min svoger gik ind i stuen, stillede sig ved vinduet og sagde ikke et ord.
5 endeløse sekunder, han drejede sig om, undskyldte og sagde så'' Jeg har det ikke godt, jeg går ned igen''
Min søster stillede det spørgsmål som alle ville havde gjort i det tilfælde '' hvorfor?''
Min svoger blev sur, og gad ikke at svare hende. Min søster prøvede igen men det endte med 5 minutter senere, han begyndte at stå råbe af hende.Min søster begyndte at græde.

Jeg stod ude i køkkenet og kunne jo godt høre på det hele, at det jo nok var bedst at jeg blev stående.Greb bogen som lå foran mig, hvorfor ved jeg ikke, men et eller andet skulle der gøres. Det virkede temmeligt åndsvagt da min svoger stak hovedet ind og sagde farvel.

3 sekunder senere brød helvede løs, min svoger begyndte åbenlyst og temmelig højtråbende at svine min søster til med alverdens ubehagelige ord.
Min søster græd, og claus kom flyvende ud fra badeværelset, min svoger var på vej ud af døren, claus tog fat i døren og sagde så '' Var der mere du ville?''
Claus fik på en eller anden måde klemt min svogers hånd i døren. Min svoger fik døren op og tog fat i halskraven på Claus. Vanvidet lyste ud af øjene på dem begge to. Min søster tog fat og prøvede på at skille dem ud. Julie kom grædende ud fra stuen. Min søster begyndte at råbe af dem. Jeg fulgte med og prøvede på at overdøve dem begge to. Jeg fandt mig simpelthen ikke i at de to skulle slås lige nu, og specielt ikke i min lejlighed, ej heller foran julie og min søster. Jeg var bange og benene rystede under mig, men fik på en eller anden fik jeg overdøvet dem alle tre af bar rasseri

På en eller måde slap min svoger fri, jeg fik trukket en højtgrædende Julie ud i køkkenet, og min søster stod grædene tilbage i gangen.
Jeg måtte falde til ro med det samme, jeg havde allermest lyst til at sætte mig grædene ned og blive trøstet af en eller anden. Julie sad på min arme og græd heftig, jeg måtte gå med hende frem og tilbage, min stemme rystede idet jeg prøvede på kærligt at tysse på hende, men den eneste tanke jeg havde i hovedet var at jeg måtte falde til ro for julies skyld. Børn er ikke rolige før deres forældre er det. 10 min senere var hun faldet så meget til ro at jeg kunne placere hende på køkkenbordet. Nu var det min søster som trængte til mig. Der gik en time før hun faldt nogenlunde til ro.
hun vidste ikke om hun skulle forlade ham eller blive hos ham. Jeg kunne jo desværre ikke rigtig tillade at give hende svaret på havd hun skulle gøre. Det var noget som hun skulle gøre op med sig selv inderst inde.

Vi fik talt ud, maden holdt sig varm i ovnen, og kl 19.30 sad vi ved spisebordet. ´Vi har været der for julie og min søster i dag. Det blev trods alt en hyggelig aften alligevel, men min søster var ikke rigtig glad for at hun skulle hjem. Hun havde ellers fået tilbudet om at de begge kunne sove her.

Hun har lovet at ringe hvis der bliver problemer, men hvis jeg kender min søster ret, så sker der nok ikke noget.
Min svoger har ringet 2 gange indtil videre, men vi gider simpelthen ikke at snakke med ham lige nu. Han har lavet noget lort og det er han udmærket godt klar over. Vi har mistet respekten for ham, og han har mistet claus som sin ven. Denne familie bliver nok aldrig den samme igen!

jeg er gal på ham lige nu, han kam simpelthen ikke tillade sig at te sig sådan. Og han hvis han krummer så meget som et hår på min søster eller julie så får han med os at bestille.
Den enste grund til at vi tager ned til dem på næste onsdag er for min søster og julies skyld.
Det er fint nok hvis han vil give os en undskylning, og vi tager os imod den. Men der går nok noget tid før at tingene bliver nomale igen.

Jeg er så fandens gal, skuffet, chokeret og vred. jeg hader ham så meget lige nu. Har lyst til at ruske ham, kvæle ham og sparke ham 1000 gange i skridtet.

Men jeg må nok hellere bare gå i seng og sove rasseriet ud af min krop.
Ellers så må jeg afreagere på en anden måde i morgen. Tager nok i motionscenter, så bliver min vrede da brugt til noget fornuftig.

Beder til Gud om en bedre dag i morgen!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Fandens forpulede svoger er publiceret 13/04-2005 23:31 af Malene Louise Timmermann (Malene louise).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.