Michelle har i dag fået at vide at hun er sigtet. Hmm
Jeg vil ikke forsvare hendes handling, for der er ingen undskyldning for det hun har gjort. Men
Et eller andet sted kan jeg ikke bebrejde hende det !! Hun blev overfaldet, jagtet af familie medlemmer og venner til den tiltalte ( inkl. hende som har anmeldt hende), truget , fik beskyttet adr, og senere fraflyttede en lejlighed pga. angst for at blive opsøgt. Hun har været under et større psykisk pres end jeg var klar over, og da pigen ( 17 år ) dukkede op ved Michelle´s indflytter fest, slog det klik for hende.
Alvoren i hendes handling er gået op for hende, og hun har indvilliget i at hun skal have en eller anden form for hjælp til, at få bearbejdet den vold som hun selv var ude for. Hun bæger rundt på en masse negative tanker og følelser som hun ikke har fået ud af systemet.
Da hun i sin tid var inde for at melde voldsmanden, fandt jeg en folder vedr. voldsramte og psykolog hjælp, men det afviste hun dengang.
Jeg ved godt at nu bebrejder jeg mig selv IGEN, men jeg budte have set hvilken vej det var begyndt at gå. Så sent som i sidste uge hjalp jeg hende med at få styr på hendes kontanthjælp. Der har mere eller mindre været kludder i hendes økonomi siden hun stoppede på skolen. Samtidig med at ( set i bakspejlet ) hun også fjernet sig længere og længere væk fra mig.
Jeg kender det offentlige system, så jeg har været lidt efter hende med – du skal gøre, og har du nu husket !! Et eller andet sted tror jeg, at hun har følt at jeg har været anmassende og skide irriterende, da jeg kender hende og ved at hun ” glemmer ”.
Der er mange ting hun ikke forstår eller kan ikke forholde sig til, og det er bestemt ikke noget nyt, at hun har svært ved at overskue og takle situationer. Da jeg ringede på kommunen for Michelle, bad jeg sagsbehandleren om at få lavet en psykologisk redegørelse af hende. Hun ville slet ikke snakke med mig om hendes problem, da hun skulle have Michelle´s samtykke. Det er selvfølgelig også forståelig nok.
Men da hun afviste at indhente div. oplysninger som ligger vedr. hendes ( Michelles ) tidl. problemstillinger inden et evt. møde, blev jeg sur. Det er så typisk kommunalt som det kan være. Så holder vi et møde, og så skal der indhentes oplysninger, så vi kan holde et møde mere inden der kan tages stilling til noget som helst. Hmm
I den kommune jeg bor i, er det sagsbehandlere der sidder i den største aktiverings projekt. - Vi holder lige et møde om det sidste møde – ja det har jeg faktisk været ude for !!
Jeg ringede i dag til den sagsbehandler fra fagforeningen som tidl. jeg har haft med som bisidder ved møder med kommunen. Vi aftalte at jeg skulle komme forbi i morgen, for at få nogle gode råd med på vejen. Michelle skal have noget hjælp, men jeg er ikke den rette til at vejlede hende. Jeg er jo ” bare ” hendes mor !!
Mine tanker om en psykologisk redegørelse har jeg haft i lang tid, og med André som handicappet er det ikke umulig, at hun måske har en brist et eller andet sted. Det er BESTEMT ikke sjovt at tænke sådan. Men jeg mener, at hvis hun kan undgå af få flere nederlag ved at man er opmærksom på at hun har nogle problemer, så er det det værd.
Det er ikke uden grund, at jeg er blevet ved med at tørre røv på hende. ( Som Claus kalder det ).
Så lige i en anden grøft.
Min søster har været her siden i fredags. Min svoger var også med, men han tog hjem søndag. De havde været på et privathospital i torsdags for at blive undersøgt for barnløshed, og fået den triste meddelelse, at min svoger har nedsat sædkvalitet. Det har været lidt af et chok for dem begge, men med lidt hjælp skulle det kunne lade sig gøre alligevel.
Det har været lidt svært for os begge ( min søster og jeg ) at være lyttende, da vi hver især har haft vores i tankerne… Hun tager hjem til Århus i morgen, og skal i gang med en div. undersøgelser ved hendes læge i næste uge. Puha
Jeg er træt og fuldstændig udkørt. Det er ikke til at forstå, vel !!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.