Jeg er ved at læse Saxo: Danmarks Riges Krønike (fra omk. år 1200). Skønt det langt fra passer alt sammen, er den alligevel både spændende og tankevækkende.

Ifølge overleveringen hed den første danske konge Dan. Man ved dog ikke så meget om ham, en at han levede fra han blev født til han døde, og at han havde sønnerne Humble og Loter - navne der ikke ligefrem er på mode for tiden. Men disse kom op at slås om hvem der skulle være konge. Humble gad alligevel ikke være konge, da det kom til stykket. Men Loter havde dårlige opinionstal og blev slået ihjel af folket.

Loters søn Skjold var af en hel anden støbning. Han var både flink, gæv og tapper - og han indfangede også engang en bjørn, som han bandt med sin livrem. Om han i denne forbindelse tabte bukserne, melder historien intet om. Han tænkte også meget på lille Alvilda, som han førte en tvekamp mod sin rival Skate for. Skate tabte kampen, og blev udfaset fra tilværelsen. Men han kunne nu også have ladet været med at tage sig sådan et grimt navn. Oprindelig hed han Thorkild, men han var i modsætning til andre ikke stolt af det navn.

Kong Skjold var en på alle måder en fortræffelig per. Måske var han i virkeligheden kedelig. Der er også noget mistænkeligt over at Saxo i sin Danmarks Riges Krønike roser Skjold så voldsomt. Det er jo gerne grumme diktatorer, der får så megen ros. Han bliver dog ikke rost for sine hjemmebagte småkager, så måske var han ren elendig til den slags