She doesn't know what's right
She doesn't know what's wrong
She only knows the pain that comes from waiting for so long
And she doesn't count the teardrops
That she's cried while he's away
Because she knows deep in her heart
That he'll be back someday

* Huuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuulk *

* Vræææææl *

Pat kom på chat igår. Efter 14 ½ måneder dukkede han op igen. Han spurte efter mit nick. Jeg drøøøønede bare ind med en Miz, for jeg har SAVNET ham så meget.......prøvede at få noget kontakt.

Jeg græd og græd. Jeg fik hverken et telefonnummer, postadresse eller en mail....* hulk *

Skrev selvfølgelig, at :
- jeg har hans mails på kontoret
- jeg har snakket om ham
- jeg ikke kan glemme ham
- han ikke aner hvor meget jeg har savnet ham
- grædt over ham
- tænkt på ham i håb om at han vil mærke mine tanker
- snakket til ham og koncentreret mig om at snakke til ham
- jeg hvergang har været forelsket, så dukkede han op i tankerne....at det er HAM jeg elsker allermest
- han skal ikke svigte mig igen ved at forsvinde
- han skal skrive til mig
- i dag
- at vi hører sammen


Han begyndte at skrive noget sjov.,...ikke så meget som dengang, for jeg var rimelig meget efter et telefonnummer, en adresse....NOGET ! *pyha* jeg anstrengte mig virkelig, em ndet lykkes ikke.

Jeg ved ikke om han blev rørt af hvad jeg skrev......jeg græd meget ind imellem...grinte også af hans sjove måder at sige tingene på....jeg har aldrig oplevet en så tryg og dejlig fornemmelse, som når jeg har haft ham i mit liv - på mail, på chat og på telefon. Jeg har aldrig set ham. Og jeg er ligeglad med hans udseende. Jeg er fuldstændig lost i denne her mand. Fuldstændigt.

Han har også savnet mig...... og han husker mig....jeg slog knuder på hans hjerte - igen ....hvor han grinte :o) det gør jeg altid. Det var der hvor jeg skrev" We do have a connection"....jeg elsker dig jo. Jeg er hans "kindered spirit", som han skrev....og har sagt.

Han har en dejlig stemme, rolig snak, lun og varm, hvor grin er nemt tilgængeligt. Lige mig. Enorm viden om musik. International perspektiv, med den lokale rod som et element, der ikke kan undgås at inddrages......

Han ville stoppe midt i det hele, fordi Pops skulle bruge PC´en. Midt om natten ? Igen er der det underlige med tiden. Og han er kæreste med Gry....endnu, som han siger. Sidst var det kun leg. Dengang græd jeg også. Med mig er det helt specielt, skriver han. Jeg er dum. Min evne til at blive indbildsk....den er enorm stor. Jeg bilder mig så meget ind. Såsom at det ER ham og mig. Intet andet. Hans største kompliment har været - "og så er der sådan en krop på sådan en hjerne......" - det er bare lige mig. Falder total pladask for den.

Han skriver......siger han. Et pr. sætninger. Det bliver måske svært for ham. Han VED med alle de ting jeg har skrevet....at jeg venter på ham. Før han loggede af, skrev han: be good.

Jeg nåede at fortælle - at det er jeg....har et nær noget af et fantastisk liv - men hvor jeg føler han er den eneste der mangler.

Jeg tror gerne det virker underligt at jeg vil have HAM. Men sådan er kærligheden....som jeg skrev til ham, havde jeg skrevet om kærligheden få dage siden, hvor jeg havde tænkt på ham......... ja, sådan er det. Jeg håber han snart dukker op....meget gerne næste år. Senest foråret.

Jeg føler mig så svigtet. Pat har det så svært med at have svigtet. Jeg græd bare.... han svigtede mig totalt. Jeg er bare så loyal. Jamen, hvor tit har jeg ikke tønkt at han¨måske var DØD ? Skrev også... du er i live....ja, barely alive. Han har haft en megalang nedtur. Jeg kunne mærke det på ham. Også da vi chattede, men han formåede at få mig til at grine og smile - som sædvanligt :o) skrev også jeg var ynkelig med al den gråd og anstrengelse for at få informationer af ham, så han ikke forsvinder ud af mit liv igen.....

Han holder fast. Han vil SELV kontakte mig. Jeg venter. Igen.

* hulk *

Jeg føler igen den følelse at jeg er et helt forkert land * vræl *

Ja, ynkelig er jeg. Skrev det. Skrev da han skulle forsvinde ud af mit liv, min skærm....du gør mig ulykkelig *snøft*

Og mig der skulle have det skide sjovt i aften til julefrokost. Skulle drikke mig stangstiv med masser af sjov. Nyde livet med god mad på restaurant, nyde min kaffe efter middagen, drinks og masser af sjov og grin *suk*....han skriver jo nok ikke, så er jeg præget af ham. Nu er jeg igen dér. En mand gør mig ulykkelig. Fordi jeg ikke kan få ham. Spurte ham - vil du ikke have kontakt med mig ? Han...svarede ikke.

Den mand kender min bedstefar - og ser vildt meget op til ham. Hyggelig og rar. Min bedste far der elskede mig så meget, at jeg var hans yndlingsbarnebarn. Den eneste pige. Så druknede han. Gled fra en båd. Druknede. Han var en mand folk agtede, respekterede, fordi han var livsglad, spillede klaver, sang og var folkelig på sin stille måde. Min bedstefar indgød bare naturlig respekt. Han var dygtig og respekteret. Smuk, og et godt menneske. Min. Bedstefar.

Efter jeg chattede med Pat, sad jeg og hørte Enya - vores sange......tog en julebryg. Så kom en anden chatter. Jeg fik snakket om det. Tog en øl mere. Og en mere. Og en mere. Kom meget senere i seng end planlagt. Men nu har jeg fået den anden chatters mobil. Vi skal ses på et tidspunkt. Han er stille og rolig. Tankefuld og fornuftig. Ja....nu ved jeg ingenting. Jeg er nede nu. Så ked af det. Ulykkelig. Jeg vil putte mig under dynen igen. Indtil jeg SKAL op, fordi jeg skal til julefrokost og have sjov. Må og skal nok tage mig sammen.

Tiden må snart komme til åndelig fokus. Dét her er ikke sundt for mig. Aj, hvor er jeg ked.

Håber livet smiler til mig igen. Synes jeg er stresset, træt og nu nede. Øv. I går aftes skulle jeg have skrevet noget arbejdsrelateret. Det skal være færdigt på mandag. Typisk arbejdet. Sidste øjeblik. Træt af det. Nå, men det er dér jeg er.

Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre. Mod til at ændre de ting jeg kan - og visdom til at se forskellen.....

Føler INGEN kan sætte sig i mit sted. Så meget der sker. Så lidt jeg vil have anderledes. At Pat ville have mig og være hos mig. Men det er nok urealistisk.....accept accept....accept.

God weekend, derude.

~SommerFuglen~