Kære DagBob

Jepper, så blev det rent faktisk jul igen, stik imod alle, eller i hvert fald Bobs, forventninger. Det var muligvis også en anelse naivt at tro, at det ikke ville blive jul i år, bare fordi julen ikke kan komme om sommeren, og Bob gerne havde set sommeren var blevet, og gået direkte over i foråret. Naivt, men det sagde man garanteret også til brødrende Wright, dengang de sad på byens hotteste café og proklamerede, at de da ville få mennesket til at flyve på himlen som en fugl. De lykkedes heller ikke i første forsøg, så Bob satser bare endnu hårdere på næste år istedet.

Med julen kommer julefrokoster, og om dem ved Bob ikke helt hvad han skal mene. Han skulle have været til den første idag, men grundet stærkt intensiveret ulykkelig tilstand hos Bobs mødrende ophav, grundet den almene sundhedstilstand i føromtalte kvindes husstand, har Bob fravalgt denne begivenhed (kære læser her er det tilladt at drage et dybt suk, og tænke "Ham Bob er bare SÅ sød, og SÅ god ved sin mor, og gør det hellere nu, end efter de næste par linier)

Sådan...er alle med igen? Godt så.

Bobs fodboldklub holder jo naturligvis årligt et gilde af rang i tiden op til jul, som det jo hører sig til. Her er snaps, her er hjemmelavede sange, her er spillerkonerne, og her er mistelten.

Som singlefyr har Bob den fornøjelse at kunne vælge mellem to scenarier hvert år:

Komme alene, og skamride misteltenen i selskab med de andres kærester, eller medbringe en juledate, og se på at alle de andre, og meget satte, fyre stjæler Bobs mistelten, og stiller sig kø ved juledaten.
Ingen af de to alternativer er voldsomt tilfredsstillende, for omend de jo er vældigt flinke, så deler Bob og hans venner ikke smag i kvinder, så en aften med planløst kysseri på dem er ikke i højsædet. Omvendt vil Bob ikke længere, efter grusomme katastrofer ved tidligere lejligheder, lade vennernes tilbøjeligheder gå ud over en stakkels uskyldig ung pige, selvom selvsamme venner år efter år plager Bob, med smigrende bemærkninger som "vi savner nogle nye læber at kysse på", eller trusler i stil med "ellers må vi jo kysse på dig".

De sidste par år har SportsBob også været med inde over, og en SportsBob i skarp maratontræning, tillader ikke store branderter, som vil forsinke træningen, så Bob har rent faktisk været ædru ved disse fester. Til alle som ikke har været eneste ædru person i selskab med mange meget fulde personer, kan Bob bare sige: I er ikke gået glip af noget. Uha da hvor kan folk opføre sig dumt når de drikker. (Bob er heldigvis ikke sådan, og det ville han sværge på, hvis han havde noget der var ham helligt)

Og de ryger. God damned de ryger. Er man så en anelse sart omkring røg, så er det ikke jublende fedt at sidde i et lille lokale med min. 10 storrygende fulde stoddere, og være ædru oven i købet, og samtidig skulle underholde de selvsamme stodderes koner og kærester med hvorfor det nu liiiiige er man stadig er single.

Når så alle er blevet godt stive, og trætte, enkelte par har haft deres kriser, og har fundet sammen igen, så skal alle hjem. Hånd i hånd vandrer de så hjemad, mens Bob må køre hjem alene, og måske på en måde tænke en anelse misundeligt på dem der ikke er alene lige nu.

Ak ja, det er et møgliv Bob lever :-D

Bob vil nok komme til at kommentere singlejuleoplevelserne en del mere de kommende dage, bare så alle er advaret.

Bob