Så fik jeg endelig sat min aftensmad over og sendt kæresten afsted til bold... Og nu er jeg klar til at fortælle om denne uges begivenheder... (Kan man kalde det "denne" uge når det kun er tirsdag??)

Igår kom tiden hvor mor ko, hendes to kalve og vores etårige ko skulle på fold. Lasse og jeg gik i forvejen for at stille os på de strategisk udvalgte steder så vi kunne sikre at "flokken" havnede på den rigtige fold og ikke andre steder som feks motorvejen... (hvor to stude havnede sidste år efter en tur rundt i de nærmeste landsbyer hvor de raserede befolkningens haver og blev jagtet af både falck og politi samt selvfølgelig de ansatte - med det resultat at de forvildede sig ned på motorvejen hvor alle bilerne med skytter på ladet ikke kunne følge med... Den ene sprang over et autoværn og brækkede benet og blev så skudt for den ikke skulle lide og den anden blev også skudt fordi den var så ophidset at den havde dræbt enhver der kom for tæt på. Desuden er der vidst noget med at politi og falck vurderer hvor stor faren var for folk i nærheden og her var den ret stor... )
Jeg blev så placeret på den vej de skulle krydse for at havne på folden og Lasse stod 150 meter væk for at sørge for at de drejede den rette vej til at starte med.
Denne gang var jeg ikke blevet udstyret med nogen form for våben, men til gengæld var der heller ingen stude med og det er dem der er de vildeste af dem...
Jeg stod så og forberedte mig mentalt da jeg kunne se Lasse bevæge sig, og dér kom de. En ko, to ko, en kalv og... øh... Ikke flere...
Selv om de prøvede at komme forbi mig, stod jeg fast som en klippe og fik dem jagtet på fold - okay måske var de ikke ret svære at få i den rigtige retning men hvad... ?! Hvem er måske sej når man har fire stk 25cm lange horn på vej imod sig?! Og når hornene vel at mærke sidder på to stk 900kg tunge dyr....?!?! Godt så! Jeg er sej! Hrmf!
Nå men tilbage til pointen...
Efter dyrene kom bagtroppen Tine og Anja, og de fortalte så at den forsvundne kalv var forsvundet ind i Lasses have... Og der skulle vi så også hen... Tilsyneladende...
Han havde selvfølgelig gemt sig i det allerhøjeste og mest bevoksede buskads der var at finde... Og da vi fik omringet ham gik han i panik og endte i den å der løber gennem haven...
Der var ikke mere end 10cm vand (læs: mudder) i åen, men bredden var lidt over en meter dyb så Lasse og Tine måtte ned i åen og fange kalven. Det lykkedes til sidst at få smidt en grime om det paniske dyr og Lasse og Tine måtte ofre deres rene sokker for sagen.
Og kalven blev ved alle mands hjælp trukket op af åen, og blev trukket mod folden - han fik dog lov til at hvile et øjeblik først...
Der var bare ikke helt enighed om hvor han skulle hen - så jeg måtte gå foroverbøjet hele vejen med to hænder på kalvens bagdel og skubbe mens Anja trak... Hmm har nok set sjovt ud - især med de små sidespring ind i buskene på vejen...

Efter pausen fik Tine og jeg det ærefulde hverv at lave hegnet rundt om grisefolden... Weeee!!
Og det i det dejlige kolde gråvejr det var...
Men vi gik fortrøstningsfulde i gang med opgaven og det var... Røvsygt! Men det skal jo gøres, og sådan er det.
Vi startede hos ornen (vores lille bitte gris på 3-400kg) og jeg var godt nok ikke helt tryg ved at fjerne hegnet mens vi satte de nye stolper op. Især ikke fordi han bare er noget af det mest nysgerrige i verden... Så han lurede rundt og snuste til alle vores redskaber og på et tidspunkt rendte han da også af med tommestokken... Hmm...
Men færdige blev vi da der og så var det soens tur...
Da vi havde lukket hende ind på æslernes fold (æslerne var inde på det tidspunkt da der havde været dyrlæge på dem), eftersom vi var nødt til at fjerne hele hegnet for at lave det, gik vi i gang. Vi nåede kun lige at fjerne hele hegnet da det begyndte at styrte ned...
Hvad ellers?! Typisk!!
Vi knoklede endnu mere på for at blive færdige men nu var betingelserne blevet endnu værre både fordi alle redskaber var glatte af vand og mudder og fordi den jord vi før stod på nu var blevet til mudder som hang fast i vores støvler som lerkager...
Mens vi knokler kommer Petra pludselig gående med vores æsler som nu skulle på fold igen - ja goddaw do - ind til en so som sikkert er godt gnaven fordi hun står uden hus i regnvejr... Hmm... Det endte med at (vi blev færdige...?) Petra måtte binde æslerne til traktoren mens vi blev færdige og så skulle grisebassen jagtes ind på sin egen fold - noget hun i øvrigt ikke var helt enig i... Men det lykkedes da.


Idag skulle Tine og jeg så igen ud og ordne noget ved foldene - og denne gang måtte vi "nøjes" med sindsygt blæsevejr (læs: orkan)
Mens vi stod i hver sin ende af foldene og arbejdede kom der et par pædagoger med deres vuggestuebørn. Den ene pædagog kom så over til mig med sin klapvogn samt en lille pige i hånden. Han spurgte så om der var stød i hegnet. (Øhh kan du se jeg står med hegnet i hånden?! Tror du jeg havde gjort det hvis der var stød i?! Nej nok ikke så gæt selv...)
Jeg svarede ham at det var der ikke lige pt da vi arbejdede på hegnet men at der ellers normalt var og at de derfor nok ikke skulle vænne sig til at røre ved hegnet... (unger fatter jo ikke sådan noget...)
Mens jeg stod og fortalte ham dette havde den lille pige sluppet hans hånd og var gået hen for at hilse på ornen... Som nysgerrigt stod og fulgte med i samtalen...
Lille pige går hen og lægger begge hænder omkring den øverste af de tre tråde der udgør hegnet og som er i ca 40cm højde. Lille pige tror fejlagtigt at hun kan læne sig op af hegnet og prøver derfor på det, men hegnet reagerer som et hegn gør og bøjer nedad med det resultat at lille pige tumler over hegnet og pludselig ligger på maven i mudderet lige under en forbløffet ornes snude... !!!!!!
Heldigvis skete der ikke noget, men fuck hvor blev jeg forskrækket!!
Pædagogen reagerede i øvrigt ikke ret meget på det hele, han fortalte bare pænt pigen at hun ikke måtte røre grisen da hun bagefter rakte hånden ud for at klappe ornen på snuden...
Har sådanne pædagoger OVERHOVEDET sat sig ind i noget med dyr når de nu bevæger sig på tur sådan et sted?! Ham her havde ihvertfald ingen idé om hvor sindssygt farlig sådan en orne kan være...

Ellers brugte jeg en del af dagen på at slå bjørneklo i mosen hvor resten af køerne samt fårene går.
Og så var jeg vidst lidt lang tid om at give Lambo, hans mor og Lamse (som skal på dyrskue) mad. Lambo ville så gerne snakke og kæle. Sjovt at et lam kan være så kælen.. Men han er da så skøn!!