19 år siden

spørg din bror, min egen :'(

Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
12 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 11 måneder siden
Tanker
Luxuryline
10 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
12 år siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
5 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
9 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
15 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
12 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
10 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
10 år siden
Danmarks skønhed
Halina Abram...
7 måneder siden
En god aften
Bastian
12 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
11 år siden
Jeg troede altså jeg var ovre det. Jeg plejer ik at tude over noget efter så lang tid. Men f*** hvor har jeg det skidt lige nu. Især fordi jeg ved at han er komplet ligeglad...

Jeg mødte PH's mor på stadion(der var idrætsdag idag). Sammen med hans lillesøster på 5 og lillebror på...øh..ja, fra 2.klasse... Og lillesøsteren kunne huske mig...bare det--- Jeg savner hende jo! Hun spurgte mig med store blå øjne "hvorfor kommer du ikke mere? Kan du ikke li mig?" "jo, min egen, du er dejlig...du må spørge PH..." Jeg har været hos dem så mange mange gange og trøstet hende og passet hende og leget med hende sammen med PH i deres lejlighed. Hun rendte rundt med de armbånd hun "lånte" dengang...sidste år...da PH var min bedste ven... For fanden, jeg tilgi'r ALDRIG mig selv!

Hvorfor skal sjette-syvende osse gå ud på kæresteri osv...hvorfor ku jeg ikke have holdt mund i stedet for at sige ja da han spurgte, det kørte jo fint som venner. Og så bom var alt væk på 3 dage. Nå ja, 1 måned, men det var sommerferie, så 3 dage sammen...og så kommer man i skole og er en bitch. Uden at have den ringeste idé om hvad man har gjort ham. Og der går måneder og måneder og i starten snakker man kun når det er nødvendigt...nu er jeg holdt helt op med at forsøge. Jeg ville gerne vende den anden kind til indtil han fortalte hvorfor han hader mig. Men at få at vide om og om igen at man er en f***ing bitch der skal holde sin stinkende kæft er altså nedbrydende. Og jeg er stadig ikke vred. Jeg savner min ven. Ikke kæresten, vennen. Og hans familie.

Og alt det her var jeg jo færdig med at græde over. Ikke at jeg ikke stadig er ked af det, men man har andet end sorger i livet, meget andet. Men så møder jeg familien...og for fanden hvor blev jeg bare ked af det igen,...

Det er fair at han hader mig. Men er det for meget forlangt at få en grund? At bede ham om at sige det til mit ansigt, i stedet for at komme med trusler jeg får fra de andre når jeg har været væk?

Bare lyst til at græde ligenu. Det er helvedes hårdt at miste en ven, og endnu værre er det at han er blevet så kold. Jeg ville ønske jeg vidste hvorfor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget spørg din bror, min egen :'( er publiceret 16/06-2005 14:26 af vandmand.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.