Det har været rigtig dejligt med en weekend, hvor jeg for en gangs skyld hverken skulle arbejde, eller havde masser af planer. Føler at jeg har fået slappet af. Var jo i byen fredag. Det var okay. Jeg blev ikke særlig fuld, kunne ligesom mærke at jeg efter bare at have drukket et par øl, begyndte at få det lidt dårligt, så jeg lod være med at drikke så meget. Fornuftigt tror jeg, og havde det jo sjovt nok alligevel.
Men har for alvor indset at det ikke er i byen jeg vil møde min fremtidige kæreste. Det hele er simpelthen så overfladisk. Jeg gider ikke længere det med bare at udse sig en der ser sød ud og så være sammen for en aften. Har også prøvet at mødes med et par stykker senere, men så har det bare ikke været det samme. Når jeg finder en kæreste, skal det være en, som jeg har lært at kende i forvejen.

Jeg kom vist i seng ved 5-tiden. Så det var ikke så sent som det nogengange har været :) Lå og åd chips med min veninde, inden vi faldt i søvn.
Da jeg kom hjem igår, gik jeg igang med tysk stil med det samme og fik den overstået på et par timer. Det var så dejlig en følelse endelig at være færdig med den. Hvorfor kan jeg ikke huske den følelse, hver gang jeg skal igang med en stil? Så ville det gå så meget nemmere...
Om aftenen kom en af mine veninder. Havde den hyggeligste aften. Kørte ind til min mor og fandt en masse gamle videofilm, og så købte vi slik og dovnede bare foran fjernsynet hele aftenen. Fik selvfølgelig også sladret en hel masse.
Og nu har jeg så lige kørt hende hjem og skal til at igang med spansk stil. Meen klokken er kun lige 12, så jeg har tid nok :)
Igår så vi min video fra højskolen. Det er nok et par år siden jeg sidst har set den, og det vækkede godtnok minder. Puhh kom lige pludselig til at savne dem alle sammen. Det er så trist, at jeg nærmest ikke har snakket med nogen af dem siden vi stoppede for 2 1/2 år siden...Men sådan går det jo bare. Tænk hvis det samme sker med de veninder jeg har nu?? Det MÅ det bare ikke. Vil ikke miste nogen af dem.