Invandrer-debatten... Den jeg ikke orkede at tage i nat. Heller ikke idag faktisk. Men jeg føler jeg skal gøre det. Prøve at få et "politisk syn" på skrift.
- I går til festen tilbød B. Muhammed (fra irak)en øl. Han sagde nej tak og efter han var gået sad der en fyr, H. ved vores bord og sagde "hallo, gav i lige en øl til en perker?" 3 af pigerne blev stiktosset, og sagde at det kaldte man ikke muhammed. Han var en ven. En de kendte.
Der blev diskuteret... PERKER PERKER PERKER. Ordet blev sagt om og om igen.
Jeg gad ikke tiltage i diskutionen. Om hvornår udlændinge var perkere eller ej. Og bla bla bla.
Efter diskutionen gik mig, S, og Ma hjem til mig. På vejen kom vi forbi 3 ældre invandre og Ma sagde: "det er så det jeg ser som perkere" jeg sagde "Det er så det jeg ser som mennesker."
Ma: "jeg ville så gerne kunne tænke på den måde, og jeg prøver, men der er lang vej igen"
Vi diskuterede lidt.
Om pågående udlændinge der råber efter en og så videre. Jeg sagde at den slags havde jeg da også været udefor, og det gjorde at jeg ikke kan tage den fyr (invandre) der en dag rente efter mig en dag. Det gør bare ikke at jeg tror alle udlændinge er nogle svin og perkere.
Hvis der er en dansker der gør mig noget, en svensker, en hollænder, gør det da heller ikke at jeg hader alle danskere, svenskere, hollændre...

Jeg sad under diskutionen og ikke rigtigt lyttede. Jeg havde ikke lyst. Jeg gider ikke, for jeg bliver gal. Indeni kan jeg skrige. Og skrige hæjt, vredt, angerfuldt. Det irriterer mig sådan
og ja, jeg kan da godt se fra H.s side at det måske ikke er så fedt. Hans far er blevet slået ihjel af tre udlændinge, men det giver ham stadig ingen ret til at blive racist og hade alle der er mørke i huden. Jeg kan ikke have mennekser der er sådan.
Jeg synes det er latterligt. I stedet for at blive gale på de der har slået hans far ihjel dømmer han et helt folkefærd.

Jeg bliver så gal over "den slags mennesker"