mand, hvor er jeg doven. pjækkede i går - igen.
tog til timer i dag (tidligt tidligt oppe), men situationen tog en skarp vending, da louise foreslog kaffe og snak i kantinen, hvilket på daværende tidspunkt virkede som en FANTASTISK idé. er meget nem at friste.

nu er det tre timer siden, vi har lige rejst os og jeg har kvalme af al den kaffe og mangel på mad.
og hvad har jeg derhjemme? leverpostej og klam grøntsagssuppe som jeg har levet af i tre dage. su i morgen er yderst kærkommen - drømmer om alt det, jeg skal fylde mit køleskab med.

har ellers god grund til at være stolt af mig selv. har IKKE, slet ikke, kontaktet andreas siden han gik i sidste uge. blev sat på hård prøve i søndags, da jeg på min telefon kunne se, at han havde ringet. kunne have været meget nemt at ringe tilbage. GJORDE DET IKKE. mandag ringede han så selv igen og var ganske kæk og snaksaglig. lykkedes mig at være rimelig cool. synes jeg. spurgte demonstrativt ikke hvordan det gik med ham og om han havde mødtes med dullen. lykkedes mig også at lade være med at sige "jeg savner dig frygteligt" selvom det lå på min tunge. prøvede ikke at trække samtalen ud, da han gjorde ansats til at slutte af, og spurgte ikke om vi snart skulle ses. jeg forholdt mig helt helt cool.

men nu er alt energien væk og jeg kan ikke tage mig sammen til noget. har jo ikke noget at se frem til (LÆS: nu hører jeg nok ikke fra ham i den nærmeste fremtid).

lånte mit kamera til ditte. resultat: det blev stjålet. for helvede altså. det var et godt og dyrt kamera og jeg skulle bruge det i weekenden. er bange for at få et skod-kamera i stedet, man får jo ikke nypris af forsikringen. hun har skrevet at hun køber et nyt til mig, så snart hun får pengene. men jeg vil selv købe det. er så ked af det. savner mit kamera. øv øv, så typisk mit held.

... og så spurgte T om vi skulle gå i beffen i aften, for "det var så længe siden at han har set mig." what? han så mig da for en uge siden. altså... kunne ikke lige overskue om jeg kunne overskue det og sagde at jeg ville svare tilbage i dag om jeg kunne. sendte en besked hvor jeg i en bi-sætning skrev "kan desværre ikke tage i biffen i aften". Resultat: måske på torsdag. HVORFOR kan jeg ikke bare sige, at jeg ikke bør tage i biografen med ham, fordi jeg udmærket godt ved at jeg ikke vil have ham. men det kan jeg ikke. fordi jeg er en kryster, der vil havei pose og sæk. store ego-mig. vil have smiger og komplimenter uden ansvar. meget lidt moralsk. hader mig selv for det.

nu vil jeg gå hjem og fortsætte med at lave ingen verdens ting, for det er det jeg har lyst til.