18 år siden

En pizza med følelsen af håb

senior Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
11 år siden
Kære natbog (X)
Olivia Birch...
9 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
8 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
10 år siden
feber
Kenny Raun (...
10 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
9 år siden
En stille bøn
Bastian
12 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
7 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
8 år siden
En krone for dine tanker?
Karen Kris
10 år siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
9 år siden
Aaaaahhhhhh.........
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Jeg fik taget et lille skridt fremad i dag. Hver dag, der ikke går bagud, er en goooood dag!

Jeg gik som forudset helt i panik i går, og jeg endte med at have en lang, men god snak med min moar. Vi blev enige om, at selvom jeg har det svært, så skal hun ikke passe mig som var jeg en 8-årig snotunge.

Vi har snakket om at tage på efterskole, taget videre til USA og derefter på højskole - og hvordan man så kommer hjem, eller om man kommer hjem overhovedet!
Jeg tror ikke på det, men hun synes, at jeg skal blive boende af økonomiske årsager - heldigvis behøver jeg ikke at beslutte det endnu!

Jeg kom ud af min dør i dag - helt af mig selv. Jeg havde en aftale med min gode veninde, som har kendt ca. 1½ år, men som jeg aldrig rigtig har haft tid til at se! Det handler selvfølgelig om priotering, men da jeg gik i folkeskole lærte jeg hende at kende, da min klasse fungerede bedst og vi læste til eksamen ovs. Så kom jeg på efterskole, og nu skal jeg så videre på højskole.

MEN vi har det bare super fedt sammen, vi kan vade rundt i flere timer og munden løber bare på os.
Vi skulle have trænet sammen, men hehe, hun havde en hemoride, det er lidt pinligt at sige, men jeg regner jo ikke lige med, at der nogle der læser det her, der kender hende, og i så fald kan genkende hende.. :p

Så i stedet gik vi lidt rundt og snakkede, og til sidst gik vi ind og spiste sammen, da ingen af os havde fået aftensmad. Vi sludrede så meget, at der gik en halv time før vi fik åbnet menukortet, og så sad vi derinde og brugte 2 timer på at spise vores pizza. Det blev 100 kr, men det var det hele værd!

Hun er droppet ud af 2.g, og da jeg er kommet hjem fra USA, så havde vi rigtig meget til fælles mht. den følelse af at have givet noget vigtigt op, og også den irriterende følelse af, at det ikke var os, der havde givet op, men nogle omstændigheder, der havde tvunget os til at give op.

Det var bare så fedt, og selvom jeg havde så svært ved at komme ud af min dør, og jeg måtte gå 4 km hjem i rigtig vådt og klodt regnvejr med tilhørende efterårsblæst, så er det en fed fornemmelse at have klaret det!

Da jeg kom hjem havde jeg fået brev om, at jeg er optaget på højskolen!

Yir baby!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En pizza med følelsen af håb er publiceret 05/12-2006 23:23 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.