Åhhh hvilken dejlig morgen..!

Jeg føler mig så glad, så let, så "oven-på", så heldig, ja alt er bare helt OK sådan en morgen.

Jeg vil fortælle en lille historie om hvorfor!
Forrige søndag forlod Peter mig efter vores ferie, det var hverdag igen, arbejdet kaldte for os begge, og for Peter tillige et fodboldstævne med børnene, så der ville gå ca. fjorten dage inden vi kunne ses igen.
Mit hus blev stille, mine egne børn var også væk igen, tilbage i deres egne liv efter ferie og fødselsdag hos mig - mit eneste selskab var Speedy, Peters kat, som skulle blive hos mig lidt endnu.
Det har været stille dage med arbejde og nogle få behandlinger i klinikken. Lene og Annie kom hjem søndag efter ferietur til Pragh. Annie blev kun et par timer før hun rejste videre hjem til sig selv i det københavnske. Dejligt med Lene i huset igen, fyldt med oplevelser som hun bare sprudlede for at fortælle om....

Jeg vil nu lige indskyde her, at jeg selv har haft en herlig weekend med besøg af en sød fyldepenne-veninde herfra. En weekend fyldt med snak og hygge - tak Kirsten for dit besøg. Jeg håber virkelig, vi kan få mange flere timer sammen i fremtiden med både skriverier og snak..!

I går var igen en stille arbejdsdag. Jeg havde en eftermiddagsbehandling i klinikken, og skulle ha' endnu een i aftes... Tiden ind i mellem brugte jeg med plæneklipperen. Min have er stadig nærmest en naturgrund fyldt med vilde blomster ( lyder bedre end ukrudt), lidt roser og blomstrende stauder.... Jeg magter ikke rigtigt at komme til bunds i det, men når græsset holdes pænt nede, ser det hele ikke så værst ud endda.

Mens jeg gik der med plæneklipperen og koncentrerede mig om arbejdet, hørte jeg pludselig en stemme bag mig.... "Jeg elsker dig mest" ... jeg kikkede op, og DER stod han bare, min Peter, som jeg troede befandt sig i Nordjylland. Tænk, han var der bare lige pludselig, var kørt 200 km, fordi han savnede mig..... Jeg faldt vist nærmest over mine egne ben, da jeg løb ham i møde på havegangen og direkte i hans arme. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg også havde savnet ham, men at det kunne føles så voldsomt, at jeg kunne blive så glad at tårerne næsten løb, havde jeg vist ikke forestillet mig. og så siger han, at han elsker mig mest ... hmmm det skal han vist ikke være helt sikker på...))))

Vi har så bare haft en dejlig aften og nat sammen, stod tidligt op her til morgen, så vi også nåede lidt morgenhygge, inden Peter kørte mig på arbejde og selv fortsatte nordpå.

Så derfor - en herlig morgen..!!!

Kærligst
Wildrose