Kære dagbog

Tankerne har kreset om ham længe og jo mere jeg tænker på ham jo mere ved jeg i mit hjerte at han er langt mere end blot en ven.
Han har været i mit liv længe to år tror jeg det er ved at være .
Førstegang , nåde han helt ind og rørte mit hjerte og jeg blev skræmt fra vid og sans han var så meget anderledes end de der har været i mit liv før. jeg bukkede hovede, mistede modet ture ikke åbne , netop fordi jeg her stod over for et menneske jeg ville kunne elske dybt og inderlig som ville og kunne give mig alt det som jeg ikke kunne sætte ord på og stadig ikke kan sætte ord på . Ham jeg ville kunne give alt det jeg bære på ham som jeg ville gå til verdens ende for og sammen med.
Og hvad skete der lige ,frygten kom over mig , frygten for at blive vraget frygten for at få mit hjerte knust frygten for at ture åbne op og give mig hen , frygten for ikke at være god nok frygten for ikke at kunne udfylde hans hjerte .
Det blev til et venskab , med dyb samtaler , nærhed ,glæde og hygge . Og jeg elsker vært eneste minut af det , og mit mod er vokset , min indsigt er blevet krystal klar og mit hjerte og sjæl skriger efter ham . når han holder om mig og vi lader vores kroppe tale hjertes sprog .
Jeg vil så inderlig gerne fortælle ham hvad mine inderste følelser er for ham , men ikke et ord kommer over mine læber i skræk for at blive afvist , i skræk for at finde ud af det er forsent , i skræk for at miste ham for altid .
Og jeg står her nu ..og jeg nøjes med den flig af ham som jeg kan få , og vreden bobbler dybt i mig , vreden på mig selv , vreden over at fortiden har såret så dybt , og skræmt mig så meget at når jeg møder det menneske som holder om mit hjerte , så tør jeg ikke give mig hen , hvorfor slipper jeg bare ikke den fortid? hvorfor fortæller jeg ham ikke bare hvad han gør ved mig , ved min sjæl ved mit hjerte? Hvornår finder jeg modet til at åbne op , måske er det forsent måske er jeg for ham blot en ven .måske får jeg aldrig fortalt ham hvor meget jeg har forelsket mig i ham. Jeg er splittet mellem at bevare ham i mit liv for altid som en ven eller miste ham for altid .
Hvor finder jeg svaret hvor finder jeg modet ?