Er blevet ringet op af den ergoterapeut jeg havde møde med i fredags. Vi aftale da at hun skulle undersøge om han fik noget smertestillende, og hvis ikke, om det kunne indgå i den daglige medicinering. De havde haft møde i gruppen i dag, og fortalte at personalet havde givet udtryk for at de ikke brød sig om at komme i huset mere. Påhænget skælder dem ud, hundser rundt med dem, og en ekstra hund i huset, plus det svineri hun efterlader gør det ubehagelig at være der.
Jeg vil ikke sige at jeg er overrasket, for det er jeg ikke. Husker tydelig hvordan hun svinede mig til, og hvordan jeg mugede ud da min far var i Canada. Jeg brugte det meste af ” hans ferie ” på at rengøre huset fra kælder til kvist, og fik reddet mig et hold i ryggen derved.
Hun har sagt til min far, at hjemmeplejen fra det område hun bor har nægtet at komme ind lejligheden, pga. af hendes samlever har været meget ubehagelig for dem, så derfor blev medicinen leveret ved døren. Blev i dag igen bekræftet i at hun er fuld af løgn. Utrolig at min far ikke forstår det, vil forstå. Han ser ikke hvordan alle omkring ham forsvinder pga. det kvindemenneske.

Det er frustrerende og hårdt at stå med alene. Ved ikke hvordan dælen jeg skal gribe det an, men som enebarn ( pga. min søsters fravalg ) må jeg mane mig op. Kunne lade ham sejle i sin egen sø, men elsker jo den dumme naive snæversynede fjols af min far.