Tiden går hurtig. Et sekund, en minut, en time, et døgn og ja, selv en hel uge er forbi, inden man får set sig om. Det er da næsten også en uge siden, at jeg sidst har skrevet i min dagbog, men jeg har næsten ikke haft tid.

Foruden at skulle rende i by - både bryllup og Sejlklubbens jubilæum, så har jeg også haft en syg datter liggende herhjemme, som gerne ville have sine forældres opmærksomhed og omsorg - og det er der vel ikke noget at sige til, når man ligger syg og dårlig.

Det var så synd - Anne var også inviteret med til brylluppet hos min bror og svigerinde og hun havde naturligvis glædet sig i lange tider til at skulle være med. Men, men, men ... torsdag lå hun og var rigtig dårlig, så jeg måtte selv tage af sted til brylluppet, mens Carlo blev herhjemme hos Anne. Det var bare så ærgerligt - jeg måtte så fortælle dem om den dejlige fest, som det var, da jeg kom hjem igen om fredagen.

Om lørdagen havde hun det heldigvis meget bedre og ville være sammen med en veninde, mens vi tog til festmiddag i anledning af Sejlklubbens 100 års jubilæum. Det var også en god og hyggelig fest med dejlige mennesker og noget godt mad. Vi sov i båden - første gang i år og nej, hvor sov vi godt og langt op på formiddagen i den friske luft, der jo er ved å og eng.

Dagen i går blev blot brugt til at komme til hægterne igen. Vi slappede af og lavede ingenting og vi beholdt Anne hjemme fra efterskolen, så hun kan blive rigtig rask, inden hun skal derop igen - så vi havde heller ingen køren i går.

I dag aflyste jeg alt, hvad jeg skulle til og blev herhjemme og fik ordnet huset, som var kommet til at bære præg af al den bygang og sygdom. Jeg nød det meget, bare at gå og hygge mig i huset, mens jeg fik noget fra hånden. Da Carlo kom hjem fra arbejde, havde han en fin buket blomster med hjem til mig - fordi jeg ingenting fik i går og han sagde, at mere er undervejs. Det glædede mig så meget, for det havde jeg slet ikke regnet med. Det var nemlig ikke kun mors dag i går men også vor bryllupsdag - og den havde Carlo husket.

Nu er det hverdag og nu kan vi tage det lidt med ro de næste par uger. Der er også så mange ting herhjemme, som jeg gerne vil til bunds i - ikke mindst haven, som nok trænger til en kærlig hånd. Jeg har en del blomsterfrø, som gerne skulle såes, inden det bliver alt for sent og endeligt er der mine udendørs krukker, der skal plantes til.

Jeg er så småt begyndt at blive lidt bidt af min symaskine igen. Længe har den stået der og bare samlet støv, men nu er jeg ved at finde mine halvfærdige projekter frem - og en sting hist og en sting pist og lidt zigzag her og der, gør jo underværker, så med tiden får jeg da lidt nyt til garderoben.

Og i morgen skal jeg så atter til Læring for livet. Det er meget godt, men nok ikke lige det, som jeg havde regnet med og forventet af kurset. Men nu er jeg der jo en gang og det er nogle virkelig søde mennesker, som jeg er på hold sammen med. Jeg har ikke selv været for aktiv, fordi jeg har prioriteret mine hjemmelige gøremål højere. Det har jeg fortalt til mine holdkammerater og det accepterede de.

Nu er det sengetid og jeg vil stille og rolig logge ned, så jeg for en gangs skyld kan komme ordentligt tid i seng.

Jeg sender jer alle en varm tanke.

Hyggehejsa fra en træt Nellemor.