Puha! Jeg har fået nok af mudder og lugten af tis!
Jeg tog afsted på årets Roskilde festival i søndags, men jeg er allerede taget hjem på en mindre pause. Jeg føler mig bare så svag.. Jeg regner dog med at tage tilbage i morgen eller på torsdag.!

Men eftersom min far ikke arbejder, og der kun er en 30 minutters køretur fra mit hjem til Roskilde, så tilbød han mig, at han gerne ville hente mig en af dagene, så jeg lige kunne få en lille pause fra mudderet.
Jeg bad så om at få pausen i dag allerede!
Jeg havde ellers planlagt, at det først skulle være på onsdag, jeg skulle hjem på pause, så jeg kunne tage tilbage torsdag, når musikken starten.
Men hva fanden havde brug for min pause i dag.

Det hele gik bare lidt galt fra starten af! Jeg blev utroligt nok kørt af min far helt hen til festival pladsen, og vi hentede lige Anna på vejen.

Jeg skulle jo oprindeligt have boet i lejr sammen med Anna, Anne, Isa, Karen og Line, men jeg var pga mit højskoleopholds sene afslutning forindret i at tage afsted til festivalen allerede lørdag aften (da jeg først kom hjem fra Jylland lørdag aften, og jeg lige skulle vaske tøj og pakke om), så jeg tog altså afsted om søndagen sammen med Anna.

Hun har forandret sig virkelig meget i løbet af det sidste år. Det har vi sikkert alle sammen, for vi er jo blevet spredt over alle bjerge, efter vi stoppede på efterskolen for 1 år siden, og vi er gået i gang med forskellige ting, og har fået en ny slags venner - og har derfor froandret os på forskellige måder, men Anna er bare slem!.

Hun var virkelig ulidelig lige i af starten af vores efterskoletid. Hun gik alt for meget op i, hvad hun troede andre syntes om hende, og hun sagde kun det hun troede var sejt.

Jeg kunne ikke fordrage hende dengang, og jeg ved, at Karen også havde det svært med hende, men vi blev venner med Anna, da hun ligeså stille og roligt faldt ned på jorden.

Hun blev faktisk dishet af sine oprindelige venner, og da jeg boede på værelse med hende, tog jeg hende under mine vinger, og selvom de andre bestemt ikke var glade for det i starten, så blev hun en del af vores vennegruppe tilsidst.
Allersidst på året var hun også bare en af os!

Hun er bare desværre kommet tilbage i sin gamle wannabe rolle, og den klæder hende virkeligt ikke!

Jeg er allerede helt vildt træt af hende, ja det blev jeg faktisk allerede i bilen på vej til festivalpladsen, og det blev værre, da vi stod i kø sammen, og den afstand der er kommet mellem vores personligheder, er bare blevet mere og mere tydelig for mig, i løbet af de sidste to dage!

Min teori er, at hun ligesom føler sig lidt udenfor alting, fordi hun er en lille smule barnlig, og derfor tager hun en facade på.
Det er bare så typisk piger på en 13-15 år, der mangler en smule selvtillid at opføre sig, som hun gør.
Desværre er hun lige blevet 17 år gammel!

Jeg hader bare falske folk. Og det er sikkert ikke hendes menning at være falsk, men når hun altid siger det, hun tror vi vil høre, så virker hun ufattelig falsk.

Ej, jeg har virkelig svært ved at forklare, hvad det er, der er blevet så irriterende ved hende, men det er bare hele den måde hun opfører sig på.
Vi andre har ligesom fundet ud af, at den nemmeste måde at få virkelige venner på er, at man er sig selv, mens hun stadig rodder rundt i en identitetskrise og prøver at passe ind overalt.

Jeg bliver også sur, når vi snakker om vores liv, og hun hele tiden kommentere vores andres liv (især mit fordi mine forældre er skilt), som den rene ulykke.
Jeg forstår ikke, hvorfor hun skal spille så sej.?

Da vi gik på efterskole sammen, fandt vi jo ud af, at vi begge to mangler en støttende far, bor alene med vores mor osv, men hun benægter det nu. Vi VED det jo godt. Men hun siger hele tiden: 'Eeeeej, sådan er det SLET ikke for mig. Jeg er bare helt perfekt, blah, blah, blah!'
Og jeg VED jo at det hele er løgn.

Det konfronterer jeg hende med, og så flipper hun på mig. Det er selvfølgelig heller ikke altid lige smart at afsløre folk i deres forsvarspositioner, men jeg kan ikke klare hendes attitude.
De andre sidder bare og nikke og høre ikke rigtig efter, men det kan jeg altså ikke.
Desværre jeg endte også med at blive rigtig meget uvenner med Pjok engang, da jeg konstant mindede ham om, hvad der var sandt, og hvad der var nogle store fede løgne, i det han sagde, men jeg tror altså på, at det hjælper dem i sidste ende.

Nutidens unge er meget kritiske overfor hinanden, og selvfølgelig vil vi allesammen gerne fremstå perfekte og især overfor fremmede, men vi ved jo alle sammen godt, at vores venner er fyldt med fejl, som man ikke kendte til dengang de bare var bekendte!

Her kan jeg jo passende tage fat i Sisse. Da jeg mødte hende, så jeg en smuk mørkhåret pige, der var klædt på til fis og ballade og som var sjov. Jeg syntes bare, hun virkede så lykkelig for livet, og det smittede af på mig, men da jeg lærte hende bedre at kende, fandt jeg jo ud af, at hendes mor er død, hendes far sad i fængsel, og at hun på den måde endte i plejefamilie, da hun gik i tredje klasse.
Indtil da havde hun selv skulle huske at stå op, gå i skole, børste tænder osv, hvilket jo havde resulteret i, at hun altid var komme for sent i skole, aldrig havde mad med, kunne finde på at gå i skole på en lørdag, fordi der ikke var nogle der fortalte hende, det var weekend.
Endnu dybbere nede fandt jeg ud af, at hun havde meget dårlig selvtillid, ikke kunne tale i grupper (maks tre mennesker ad gangen), at hun ikke havde været sammen med en fyr, at hun ikke kunne lide sig selv osv.

På det tidspunkt var jeg dog allerede meget gode veninder med hende, og jeg har været med til at skabe en meget positiv udvikling! Hun kan sagtens grine højt nu, snakke foran mange mennesker, danse, og hun stod endda på en scene og spillede teater til sidst i vores højskole ophold foran cirka 300 mennesker!!

Jeg snakkede så med Anna i går, om hvordan hun kan misunde sin grankusine til månen og tilbage igen, fordi hun syntes hendes liv ser perfekt ud.
Men det er jo bare overfladen, men det fatter hun desværre ikke!

Normalt er jeg egentligt ret tolerant overfor folk, der har selvtillidsproblemer, men overfor Anna er det svært. For hun skaber dem jo selv, og hun burde i det mindste turde være sig selv overfor os, ligesom hun var for 1 år siden, da vi gik på efterskole sammen!

Nå, men det var vildt ærgeligt, at jeg ikke kunne være der lørdag aften/nat, for Karen var derhenne med hendes veninder, og de stod i kø fra kl. 4 om morgenen, og de har altså fået en okay plads, hvorimod Anne, Isa og Line ikke lige orkede at gå fra Roskilde st. til festivalpladsen, så vi er endt med at have en helt vildt skod plads, langt væk fra festivalområdet (der hvor musikken er), rent vand, toiletterne, boderne og andre telte. Vi ligger i et hjørne helt for os selv. (eller dvs. selvfølgelig har vi nabotelte, men vi ligger så langt ude, at der ikke kommer folk gående forbi vores telt med mindre de er vores naboer.)

Det hele er bare en værre gang tøsefnadder, og jeg kan bare ikke klare det. Jeg føler mig ikke velkommen, og jeg føler bare at jeg er i vejen. Der er plads til tre i Annes telt, og jeg troede jo, at jeg skulle have Sisse og Dj med på festivalen og sove i telt med dem, men de fik desværre aldrig billetter, så jeg aftalte med Karen, Anna, Anne og Isa, at jeg bare tog et telt med, så kunne vi lige finde ud af, hvem der ville sove sammen med mig, når jeg kom, men nej nej!
Selvfølgelig er det er stort problem at en af dem skal rykke deres luftmadras 2 meter fra det ene telt til det andet.

Der er ikke nogle der rigtig har været glade, og jeg har haft en fornemmelse af at være utroligt indelukket.

Jeg havde ellers glædet mig sådan til at bo sammen med Karen, men desværre gik de andre piger jo aldrig ud til festivalpladsen, og så endte det altså med, at vi ligger langt væk fra hinanden!
Karen og jeg har bare det samme tempo hvad festivaler angår.

De andre piger gad fandme ikke engang drikke i går. De ville gerne slappe af hele dagen inde i teltet (dvs sove og snakke lidt), og så tidligt i seng om aftenen. Jeg var ved at eksplodere.

Karen er lidt fanget af sine tre veninder hjemmefra, for de har aftalt at tage på festivalen sammen, og det er også dem, hun bor sammen med, men desværre kender de ikke rigtig andre, og selvfølgelig gider ikke sidde nede i vores lejr hele tiden, for vi kender jo hinanden, og så snakker bare internt osv.

Det hele er bare så fucking besværligt!

Men det var super rart at snekke med Karen i går, for hun fattede fuldkommen, hvorfor jeg var lidt skuffet, for det var hun også selv, og hun fik bare mit humør til at stige helt vildt, men det hjælper mig bare ikke 100 %, når jeg bor sammen med de andre.

Når jeg kommer tilbage til festivalen, har jeg dig planer om, at jeg skal tilbringe meget tid sammen med hende, og at jeg også skal se Lind!

Jeg gider bare ikke føle mig udenfor gruppen, og jeg gider heller ikke være sammen med dem, når de skal blive deprimeret og indelukkede bare fordi det regner!!

Aghr, jeg gider ikke være sur!
Så alt i alt trængte jeg bare til en pause, så jeg kunne se det hele i et andet perspektiv, og jeg lige kunne få en pause fra Anna, før jeg eksplodere i hendes fjæs!

Jeg blev helt overasket over, at jeg ser helt okay ud, da jeg kom hjem og så mig i spejlet, men det er da bare herligt!