hmmm...julen er overstået, og jeg syntes nærmest ikke den har været her, så hurtigt er alt gået. I år har problemer, fremtid og skole fremskyndet tiden i en grad, så den sædvanlige barnlige juleglæde ikke rigtigt har nået at opbygges, juleaften var skøn og hyggelig som altid, men anderledes fjern og almindelig, slet ikke så eventyrsagtig og højtidelig som normalt...bare den lille ting at jeg fandt større glæde i at se smilene over de gaver jeg selv gav, end dem jeg modtog, er anderledes...udover kærestens, selvfølelig, selvom bamser ikke står højst på ønskesedlen længere :)

I næsten alle kortene stod der, udover glædelig jul, også en lille trist reminder om julen næste år, som jeg ikke holder herhjemme, men i min værtsfamilie...nogle gange undrer jeg mig over mit valg, hvorfor jeg vil væk fra den familie jeg er så tæt knyttet til, når jeg ellers altid har haft det fint med at være her, og jeg bliver halvt om halvt bange for at det er for at flygte fra valgene...jeg ved jo godt de ikke forsvinder, men jeg kan ikke tage stilling til alting nu...:S Andre gange glæder jeg mig bare sådan til at komme afsted, det er garanteret normalt det her...men lige nu ville jeg helst bare glæde mig til næste års jul med de kendte ansigter...

Min lille kusine havde endda, med sin kryptisk rodede nybegynder-skrift skriblet "Til Lea til din siste hjul jag ælsker dig altid"...hun staver helt godt af sin alder, men åååh hvor vil jeg savne hende...gad vide om hun har opfattet at jeg kommer hjem igen om et år...? :/

Men selvom det måske ikke lyder sådan er mit humør faktisk i orden, udover at jeg et hvert øjeblik kunne læne mig bagover og ikke vågne før imorgen aften, jeg kan altså bare ikke klare mig uden søvn...og helst 10 timer af gangen...havde optaget noget jeg troede var en dokumentar om den mystiske Queen Elizabeth som viste sig at være en dødbider af en film, dog med en særdeles flot herre som mandlig hovedperson...:P *SF* Så opgav og gik op for at sende en lille julehilsen til mat.læreren og for lige at fortælle at jeg E-n-d-e-l-i-g har fået snakket med L...

Hun kom og vi sad og snakkede, næsten som for et halvt år siden, i lang tid...efter ti års tavshed fik jeg fremstammet noget i retningen af "hvoferdusur" som hun heldigvis opfattede selvom jeg rablede det af mig som om ordene brændte-- kom lidt til at græde, men ikke så det virkede ynkeligt, heldigvis, tror måske det formildede lidt at høre hvor ked jeg har været, selvom hun da fik hældt lidt galde ud ved lejligheden...

jeg måtte krybende sige undskyld for en del replikker jeg vedkender må have lydt sårende, selvom jeg mærkede mig at hun er blevet mere nærtagende; for et år siden ville det ikke have rørt hende, så i det mindste er det ikke mig der har ændret mig, selvom jeg nok skal tænke mig om før jeg er spydig i fremtiden...en del af det måtte jeg nu også for mig selv ryste på hovedet af, hun har været syg og alene hjemme så længe at hun er kørt helt fast, men sådan er det vel, og nu hvor jeg ved, hvad det er der er galt, og hun har hørt mine undskyldninger, er der en chance for at det går bedre efter ferien.

I det mindste er jeg stort set færdig med at græde over dét nu, for det værste er altid ikke at vide hvorfor man er i unåde, og det ved jeg nu, uanset om jeg finder mig selv skyldig eller ej, og sikken lettelse det er....håber hun tager imod et lille knus når skolen starter, hun virkede selv enig i at lægge det hele på hylden, i det mindste for en tid. Så får vi se om vi bare er vokset fra hinanden...men det har gjort at jeg har kunnet nyde de sidste dage uden triste tilbagefald og det er fantastisk!!

Juleknus til alle herinde!