Men denne gang er det min fars tur !

Jeg havde en længere tur ud af byen i eftermiddag og ringede til min far på vejen hjem . Han fortalte at han havde det rigtig skidt og spurte om jeg ikke kom ind inden jeg kørte hjem. Tiden passede med at jeg kunne hente André direkte fra bussen inden jeg kørte der hjem. Puha det var ikke rart at se min far sådan…… Han prøvede at samle tallene til min løn opgørelse til revisoren, men måtte gang på gang op og stå og gå pga. uro i benene. Det er ikke kun hænderne der plager ham, men nu også meget uro i benene. Hans optimisme efter lægebesøget er dalet til under nul punktet, og han er bange for at blive indlagt på den psykiatriske !
Da han i sin tid ( 198/1 ) var indlagt som manio-depressiv, blev hans maniske tendenser slået kraftig ned medicinsk, og hans krop reagerede med voldsom uro i benene, så han måtte gå frem og tilbage på gangene om natten. Den oplevelse står stadig meget klar for ham, og derfor frygter han en indlæggelse !

Jeg spurte om det ikke var en ide at jeg tog bilen med hjem, så han kunne slappe af. Der skulle ikke engang moralprædiken eller overtagelse til at han sagde – det må du nok hellere… Så står det slemt til når han siger sådan !

Jeg har via nettet tilmeldt ham parkinson foreningen, så han har modtaget en masse info i dag. Men han kan ikke koncentrere sig om at læse ret længe af gangen. Han har dog fået det med, at de anbefaler at der er en pårørende med til div. undersøgelser ved læge og på sygehuset. Jeg sagde selvfølgelig med det samme - at han kunne regne med mig.

Jeg må hellere ind og passe min seng, da der holder en bil og venter på mig. Faktisk stopper min deltidssygemelding om mindre end 3 timer, og så jeg er på fuld tid igen ;-)