Jeg vil græde og skrige og have det hele ud af kroppen. Jeg ved ikke, om det er angsten for at miste dig - eller angsten for at miste det, jeg tror på i dig.

Og kan slå mig selv i hovedet med alle de illusioner, jeg gør levende igennem dine ord.

Det er et liv, du har. Et liv, som er mere reelt, end jeg vil have, at det skal være. Jeg siger, at jeg har en åben dør, når du står her. Men dit liv eksisterer ikke hos mig. Og jeg har allerede tænkt på, hvordan vi skal få plads til møblerne. Og jeg har allerede tænkt på, at vi skal have børn. Og jeg har allerede indset, at du en dag ville forlade mig, fordi du ikke ved, hvad du vil. Og fordi du er angst - fordi du er så skide angst.

Jeg håber ikke, du har noget at have din angst i. Jeg håber, at du er levende. Og jeg håber, at jeg aldrig vågner.