Jeg har fundet ud af at der eksisterer to verdener i mig og det er lidt pudsigt.

De sidste 3 dage har jeg arbejdet på højtryk på et projekt, der nu skal afleveres i dag..heldigvis...men det er underligt at de 3 dage følges rent fysisk og psykisk som en uge eller mere.

Alt andet har været lagt til side, selv minutterne og timerne.

Men reultatet er blevet til noget som jeg/vi kan stå inde for og det giver en ro i sjælen. At jeg kan mærke i maven, " det her er sgu godt".

Det er en dejlig fornemmelse.

Men da jeg skrev afgangsprojekt på universitetet, hvor vi havde 3 måender og det fyldte 100 sider, havde jeg det på samme måde som jeg har nu, så tiden bliver den samme, underligt nok.
Eller også er det kroppen der reagerer på samme måde uanset.

3 dage er også mere intens. Mere effektivt. Dovenskab er der ike plads til.

Nj..der er ingen mening i dette her lige nu, bare en konstatering. Det er også alt, alt for tidligt.

slut