Kære dagbog...
Er det ikke underlig at jeg kun skriver til dig når jeg inten er helt oppe eller nede?
alle de andre dage er der ikke noget at skrive om, desvære...
Det er jo bare det samme og det samme, der sker hver eneste dag...
men i dag er det noget helt andet... jeg blev ringet op på mit arbejde, fordi mit wc gulv var dækket med blod...
Nu har jeg belsuttet mig for at flytte hjem til min søster...
For der hvor jeg bor... Ja jeg kan ikke beskrive det...
det er da underlig...
Blod på wc gulvet...
Det var min genbo der ringet og fortalte mig det...
vi deler wc, for det gør vi bare... han gav mig skylden for blodet, men det er ikke mig...
Kan det ikke lige så godt være ham, i går da han kom fuld hjem?
Han gik og slingret, gik ind i ting, larmet og var en evighed ude på wc`et...
Efter at han var kommet hjem i går, ret sent, havde jeg ikke været på wc, så det kan jo kun være ham...

Med sådan en start på dagen, så er dagen jo slut kaput eller hvad?

Jeg ved ikke...
jeg er bare helt væk...
For hvis det ikke er ham eller mig... Hvem kan det så være?

Nå men jeg vil slutte...

Så kære dagbog, endlig skrev jeg i dig igen, men det blev jo ikke nogel særlig glad gensyn, desvære... men det bliver den næste jo nok...

Tænk bare hvad en dagbog kan ind holde, at både godt og ondt og lige gyldige ord...
Måske er det intresandt for den der skriver de ord...
men for dem der læser dem kan det måske bare være volapyk eller helt til grin... men hvad...
De kan jo bare lade være med at læse i andres dagbøger...
Ikke for jeg har har noget i mod det, for ellers skrev jeg jo ikke her inde, vel?

Nå men nu vil jeg smutte, så hvis jeg ikke skriver her inde inden længe, så vil jeg lige ønske alle en god somer...

Hilsner Winnie