Hej Dagbog..

Så fik jeg hentet min veninde igår - hun var jo helt opløst, så opløst at vi måtte stoppe bilen så hun kunne kaste op. Jeg var ikke hjemme før klokken 24.00.
Hvor er det bare super trist for hende. Fatter det ikke, tænk han kan være sådan mod hende, være så stiv i betrækket og ikke give deres forhold en chance mere....

Hentede hende i dag og kørte hende, hen til hendes mor...hun sov hos en rigtig god ven!
Hun er stadig ked af det, men alligevel fornemmer jeg, at hun er i bedring...der er sku ikke så meget andet end at kikke op og frem.
Der viste sig nogle muligheder for hende i små korte lysglimt. Jeg håber virkelig, at det er det rigtige for hende og hun er på rette spor denne gang. Hun fortjener så meget mere ud af livet, meget mere end det hun får....sikke noget rod.

Indtil nu har min dag været fin nok - jeg tror jeg er på det rette spor i dag. Klart det er trist at hente en veninde, som bare har lyst til at grave sig ned. Men på en eller anden bizar måde er det også livsbekræftende... Det er underligt, måske er det rigtigt, når man siger at alt ondt kommer der noget godt ud af. Er det gode her min gevinst...i det tilfælde - hmmmmmmmmmmmmmmmmmm
Jeg vil rigtig gerne have lidt gevinst i livet her, og jeg mener da bestem, at jeg snart fortjener det, men jeg vil bare ikke have det på andres bekostning...

Lige nu er jeg glad og fro, jeg har åben vindu, der er en fugl der siger små pip lyde, solen skinner smukt og lyser vores lyse hjem dejligt op..Min lille baby dreng ligger og putter ved min side og jeg sidder her og hygger med en kop kaffe - lige nu har jeg det bare godt.

Det er måske det jeg skal til at gøre, fokusere på alt det positive i livet, og vælge det gode der sker.

Faktisk var der en idag der sagde noget slående til mig - i alle familier er der en stærk person, der bare ikke går ned, men støtter alle - hun forslog at den i min familie var mig....hmmmmmmmmmmm.....hun kender mig end ikke og alligevel har hun fanget det helt rigtige - det er mig, tror jeg.
Den må jeg lige gumle lidt på, men for nu gav den mig lidt styrke. Da hun sagde det, følte jeg nærmest at den tunge sky der hang foran mig, den fløj væk og der var en klar solstråle der bare skinnede ned til mig. Jeg blev glad indeni, nærmest lykkelig - måske er det mig der er den stærke i familien, den stabile klippe, måske skal jeg ikke være så nervøs for livet gang, måske klarer jeg det hele, det er derfor alle kommer til mig...hmmmmmmmm - nå jeg må lige tykke på den..

Når dagbog, jeg vil slutte jeg skal igen nå en kop kaffe mere, og en zappe tur på tv, inden jeg skal hente min datter i børnehaven (der har de sommerfest, uden forældre, så jeg må ikke komme for tidligt i dag)

Knuz Danze