Kære Dagbog

Sikken en dag jeg havde i tirsdags...det var lidt mere end jeg kunne klare, var træt og rundt på gulvet da jeg kom hjem. Om min moster var utrøstelig hele onsdagen har jeg hørt, det er noget rod er det.

Min moster (den ældeste af dem alle) er død. Bestemt ikke en lykkelig begivenhed, men hun havde skam et meget hårdt og svært liv. Hun har haft narko, alkonhol og psykisksygdom omkring sig hele sit liv, så det har ikke været nemt at være hende. Nok også derfor jeg ikke havde set hende og hendes nærmeste i mange år. Til tider har man tænkt på dem, hvordan de havde det og hvor man i verden de befandt sig - så døde hun - og vi var der næsten alle sammen for at sige farvel. Så på engang fik jeg hele den "glemte" familie igen og skulle sige farvel til en moster. Det var sørgeligt og meget hårdt. For det ikke var nok fik mit kusine et epileptisk anfald - det var første gang i mit liv jeg så det...også lige den dag hun havde det aller værst - men måske det var derfor det kom....pyha.

Så både "ny" familie, en begravelse og lidt drama - på en dag. Det var lidt for meget og jeg kunne næsten ikke tage det, så at jeg måtte køre for at komme hen og undervise var jeg lidt lykkelig for - de dejlige unger fik straks mit humør tilbage og jeg vendte tilbage til mig selv...men hvor var jeg træt da jeg kom hjem.....for efter undervisningen kørte jeg da lige min moster hjem igen - 30/45 minutter hver vej....jeg gør det med glæde, men trætheden var en naturlighed og jeg ikke mere end lige ramte puden før jeg SOV...

KNUZ