Solen skinner i dag, og det skal vi være taknemlig for og suge det til os. I stedet for at altid brokke os over noget som vi ikke kan gøre noget ved !

Har gennemgået en depressionstest ved min sygeplejerske i dag, og er ikke overraskende endt i det røde felt igen. Talte meget om hvor stor er del er sygdom og hvor meget de ydere omstændigheder opvirker mig. Jeg analysere jo meget og prøver at putte div. problemstillinger i kasser, for dermed bedre at kunne overskue, men indimellem går der hul på dem, og jeg ender med en pærevælling af hele førelses registeret. Sygeplesken var overrasket over at jeg var startet halvtids med at arbejde. Må indrømme at det til tider også er en sej kamp for mig. Har svært ved at acceptere at min sygdom spænder ben, men fortsætter så til jeg falder – igen !
I går var jeg for første gang ude for at en ung mand der fik et epileptiskanfald i bilen. Heldigvis havde jeg sat de andre kunder af, så vi var alene. Jeg kaldte op til centralen, som kendte til problemet med patienten. Det var overe i løbet af 5 min, og vi kørte videre. Den stakkels mand er dialyse patient og har været det i 14-15.år. I fredags fik han yderligere en dom – uhelbredelig kræft, som hvis han er heldig – giver ham 5 år mere at leve i. Det er så trist - manden er kun i starten af tredverne. Og så tænker jeg – skide være med om solen skinner, eller regnen står ned i stænger – bare man har et godt liv.

Min lille mand har luftet hunden og jeg ude på stranden i dag. Det var lækkert at gå i vandkanten med bare tærer, og så livsbekræftende at se hunden boldere sig i vandet.