Ja! far så er jeg her igen,selv om jeg nødig vil,så tror jeg det hjælper mig. Du fylder alt for meget.Dem der læser min dagbog, får et forfærdelig indtryk af dig,og tænker sikkert "hvordan kan en datter skrive sådan om sin far". Hvis de følger med vil de sikkert forstå.

Nå far! det var om din kvinde nr 2. Hende som du havde i lige så mange år,som du og mor var gift. Hun var 18 år da hun mødte dig, og du 34 år. Jeg kan godt forstå at sådan en pige har kunne falde for sådan en verdensmand som du jo var. Samtidig havde du jo mødt mor, min mor var 33 år,og sikkert lige så benovet over at du kiggede til hendes side. Mor var trykheden stabiliteten og havde begge ben på jorden. Du gjorde mor gravid, og den anden 5 måneder senere. Du og mor giftede jer, du var gået lige ind i hendes familie med træsko, jo du forstod at begå dig ( det gør psykopater jo)Og mor var jo faktisk også ret køn, det man dengang kaldte en pæn pige ( imodsatte hende den anden) der faldt pænt ind i din familie. Jo! I var et flot par. Mor vidste intet om hende den anden, men rygterne går jo hurtig, og nåede også mors familie, der fandt hurtig ud af hvad du var for en. Da den anden så begyndte at opsøge min mormor og min moster, for at få dem, til at overtale mor, at give afkald på dig. Enden blev da, at de gik til mor. Hvad du bildte hende ind dengang, ved jeg selvfølgelig ikke. Hun blev ihvertfald, selv om den anden kvinde var gravid. Du blev klar over at du skulle have mor væk fra hendes familie,især da moster fandt den anden i jeres seng, mens mor fødte mig. Værd du glad for at moster intet sagde, for havde mor vidst det, var hun aldrig vendt hjem. ( Hvordan mon det det hele så havde set ud?????????????)
Nå! men du fik mor med til København, og den anden ja hun fulgte med. Fødte din søn, afleverede ham til sine fordrukne forældre, ham vil jeg ikke berette om idenne her historie,den kommer senere. Min mor ville gerne adopterer ham, men nej det var jo hendes klemme på dig. I de 10 år vi var i storbyen, kontaktede hun mor mindst 2-3 gange om måneden. Hvis du ikke var hjemme far, så kunne hun da sagtens fortælle mor hvor du var.
Sådan forsatte det efter en del år blev hun da også gift, fik en datter.
Hvad det var for en mand fatter jeg ikke, for hun blev jo ved med at opsøge dig. Nu var undskylningen bare at i var nød til at mødes p.g.a. jeres søn. Gud faderbevares, han blev jo bare smidt fra det ene hjem til det andet. Selv da du var en gammel mand på 75 år, havde i jævnlig kontakt. Ja! jeg kan huske hun engang, hun stillede med hele sin familie, da var du vist ca.60 år.
Da du tilsidst endte på plejehjem, ja selv der ringede hun og kom. Selv om jeres søn havde slået hånden af hende for mange år siden.
Det eneste der trøster mig, er at hun nåede ikke at få at vide at du var død,så begravelsen fik vi for os selv,Ja! Din søn var der også.
Far! der er så meget jeg kunne fortælle dig, om hvor ondt du gjorde en masse menesker. Selvfølgelig var du ikke direkte ond,der var også meget godt idig,rigtig meget endda. Det skal jeg også nok fortælle om,ligesom jeg vil fortælle om hvorfor og hvordan mor klarer disses 48 år, men det er en hel anden historie.

Det gør helveds ondt det her, for jeg elsker dig jo far, men du skal ikke have lov til at fylde så meget mere.

DIN DATTER