Kan man virkelig tilade sig at være så doven, som jeg har været i de sidste uger. Der er jo masser af ting jeg kunne komme igang med. Har ingen hjemmeboende børn, er fritstillet på mit arbejde i de næste 3mdr, skubber alting ud. Hvis min kære ægtemand ikke elskede at lave mad, så tror jeg squ ikke vi fik noget at spise. Står op kl.06.30. Drikker min kaffe sammen med min mand. Når han så er kørt ved 8 tiden, så orker jeg lige et bad, lufte ud rede sengene, ordner så mine buketter af blomster, det er en ting, jeg næsten altid har ondet mig selv.Hver fredag når jeg handler,ryger det lige 1-2 buketter blomster med. Lige for øjeblikket er det tulipaner, jo lys og blomster skal der være om mig. Åh jo! Pænt og rent er her, men nu jeg har tiden så kunne jeg godt få rydde op i alle de skabe hvor lågerne bare, dækker for rodet, men hvad f.... det er der jo ingen der ser.
Vil også gerne have skreven min familiekrønikke færdig, men det gør for ondt i øjeblikket, jeg vil vente at se hvad der kommer fra Rigsarkivet om far, venter spændt og er alligevel bange. Hvad er det i det hele taget jeg vil?????????????.
Ligenu vil jeg gå ind i stuen med min kaffe, tænde for vidioen, og se et eller andet jeg har optaget, må heller trække for til den ene side, for de er squ så nysgerrige, eller er det bare min dårlige samvittighed ???????????
Ja! Det er det nok, hvor er vi mennesker bange for hvad naboer og andre tænker om os, og hvor kan de dog give en, en dårlig samvittighed. Nå! skidt med det idag, der er jo også en dag imorgen ikke?