Kære Dagbog!
Jeg er så usigelig trist idag - det gør ondt helt ind til rygmarven.....

Jeg tænker på det med babyen og de tanker, som jeg har om Ronni og jeg!
Det er sådan noget med, at jeg ikke elsker ham og skal forlade ham - men jeg forstår det ikke?!? Han er jo min eneste ene!
Men, min hjerne er så forskruet og virkelighedsfjern, at det er helt ubeskriveligt!

Jeg er så trist - jeg mangler noget styrke og noget tro og mod på livet!
En eller anden - giv det til mig!!!!!

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- At strikke
- At læse sladderblade
- Ro
- At få besøg
KH Anja!