Hej igen

Ja jeg blev jo så vidunderlig glad sidst jeg skrev herinde, men jeg kunne kun være glad i ca. en time efter jeg havde skrevet.

Pludselig begyndte jeg at bløde igen, og jeg gik på toilettet, for at opdage at jeg havde aboteret.

Endnu en gang.......

Denne gang var ikke lige så slemt som sidst, hvilket nok skyldes at jeg ikke havde nået at føle en rigtig glæde endnu. Til gengæld var det slemt på en anden måde, da jeg rent faktisk har oplevet denne gang at se hvor lille bitte sådan et foster er når det bliver skubbet ud af sit trygge miljø. Jeg fik den "fornøjelse" at fjerne det selv i forbindelse med et besøg på oilettet for at tjekke om nu jeg ku være helt sikker på at det var væk.

Jeg er kommet frem til den konklusion nu at jeg ikke vil ønske mig et barn længere, og sker det vil jeg nøjes med at lade mne følelser blive holdt i en kort snor indtil jeg har en garanti fo at barnet vil blive hos mg til det er rette tid for det at komme ud i verden.

Jeg må indrømme at jeg er blevet kold indeni efter denne gang, og at jeg egentlig ikke bryder mig om at være på den måde. Men man skal også finde en måde at overleve på, og er dette den måde for mig så må det være sådan det skal være.

Jeg håber og ber og ønsker for alle jer dderude der er så heldige at være gravide, at I aldrig m glemme hvor heldige I er, og måske skænke os der gerne vil en lille sød tanke en gang i mellem.

Knus
Mohia