Blev redet i sidste øjeblik af Claus mht. generalforsamlingen. Havde set forkert på indkaldelsen, som først er d. 23/3. Det kunne ellers havde set fin ud hvis jeg stod derovre mutters alene. Manden var taget på arbejde, men krævede nu resten af hans fridag tilbage. Hmm…. Så måtte jeg jo på af sted.

Han havde skam argumenterne i orden, da han mente at det var bedre at jeg kørte i går og så havde en fridag i dag, i stedet for at det ende med at køre fire dage i streg i denne uge. Træls at det ikke kan gå ubemærket hen, mht. hvor lidt / meget jeg arbejder. Ikke i forhold til Claus, men til min psyke.

En af mine svigerdøtre er helt forgabt i Hubert, og har indvilliget i at passe ham ved evt. ferie. Det er sjovt at betragte mennesker der møder småbørn eller dyreunger. Ansigtets udtrykket folder sig mild og hengivende, til man bliver distraheret og vender tilbage til nuet. Jeg har aldrig oplevet nogen, som har set hyponoseret på en teenager og siger ” Nååår hvor er du sød og nuttet.

Michelle fordrejer hovedet på hendes mandlige medindsatte. De laver mad til hende og inviterer på kage. En har endda foldet roser af papir til hende. Den ene af de mediekendte hun sidder sammen med, har betroet hende, at han godt kan lide små fødder – hvilket hun har. Det er lidt sjovt at høre disse historier, som vi begge griner af. Hun vil ikke have noget at gøre med de indsatte mænd, andet end at være en god ven.

Jeg vil ind og flyde sammen med hundene. Hubert er for resten 4 mdr. i dag.