Fængsler uden mure er de sværeste at bryde ud af. Nogle dage smuldrer de omkring mig. Men så er det jo godt jeg er ekspert i at bygge nogle nye. Dem sætter jeg mig selv bag hver dag. Hverdagens fængsel... I går gik jeg i seng 19.30. Hvor længe kan jeg holde den gående? For evigt, håber jeg... Nye sten og mørtel. Den sorte klump har fået mange nye farver, som én skrev for noget tid siden. Nu forstår jeg hvad hun mente.
Sad ved siden af en pige i sidste uge. Rørte konstant sit hår i to timer. Selv en idiot som mig, ved hvad det betyder. I mandags vende én sig om flere gange, bare for at kaste et hurtigt blik på mig. Jeg skulle da være en særklasse idiot, hvis jeg ikke spærrer mig selv inde bag den slags mure, ikke? Har aldrig fået så meget opmærksomhed før. I hvert fald ikke ude i virkeligheden. At være opmærksom på den slags er ved at kurere min angst. -ish...
Men jeg ligner heller ikke ligefrem en på 34. Fordelen ved at være en dreng indeni... Mit liv stod stille, og det gør mit udsende så også. Nu mangler jeg bare at gøre noget ved det... Problemet når man er god i sengen, men elendig til at få dem deri. *sigh*.

Men det må jeg acceptere, og gør det også med større velvillighed. Æd stoltheden og glem alt det jeg ikke kan være, men prøver at være dem jeg er. Ham den sære, men pæn og intelligent. Er det ikke også godt nok?

Tak til Heksen og Ypperstepræsten. I det mindste er jeg aldrig helt alene længere.