Hey dagbog, jeg drømte inat..en langt værre drøm en jeg gjorde sidst. Denne gang var jeg tilbage i tiden, men med min bevidsthed idag..jeg mærkede fordoms smerten, og begyndte at græde. Mine tanker var i drømmen på et par spørgsmål " vidste de det?" "vidste han det?" i så fald, hvorfor greb de ikke ind? - Det eneste jeg i vågen tilstand kan sige er, at smerten er en del af mig nu, - en del af min personlighed, en del af mit brændstof der holder mig igang. SÅ kort tid efter jeg imorges vågnede, efter at have grædt i drømmen..følte jeg en ulmende vrede. Nu er alt anderledes fra dengang..aldrig mere lader jeg mig kue..