Hej.

I dag har været en af de dage, hvor stressen har peaket. Jeg har løbet rundt som en hovedløs kylling og havde på ingen måde lyst til at komme hjem til et tomt hus. Men det gjorde. Tomt, ikke rengjort og mig selv, som skulle lave mad. Jeg måler mig selv på succes, pæne ting og rene linjer. Jeg skal være perfekt hele vejen omkring. Så hvis der en dag var nogen, som skulle filme mig hele dagen, så ville de aldrig se mig fejle. Jeg tillader ikke mig selv at slappe af.

Fordi når jeg prøver på det, så kan jeg ikke slappe af, da jeg tænker på alt det jeg burde gøre. Er det bare mig? Jeg ved, at jeg elsker, når alting er rent, pænt og dejligt. Men hvorfor er det, at jeg ikke kan slappe af, når det ikke er gjort? Ligger det til mig eller ved jeg bare ikke, hvordan jeg er ligeglad? Der sker ikke noget ved at lade tingene stå til i morgen. Jeg har tid til at fikse tingene i morgen.

Jeg er træt, udkørt og vil bare gerne ikke gøre rent. Men mit hoved koger over med det faktum, at jeg burde gøre rent. Perfektionismen i mig er kold og jeg bør nok gøre rent. Bare lidt i hvert fald. Bare noget af det. Så slipper jeg for det meste af det i morgen, ikke?

Det er en evig kamp med mig selv og min egen selvstændighed - jeg spørger aldrig om hjælp og med over 100 kvm selv, så er det også mig selv, som skal gøre det rent. Hvad nu, hvis der kom nogen på besøg? Uh, jeg ville hade mig selv for det. Men alle roser mit hjem og hvor pænt der altid er.. De skulle også bare vide, hvor mange timer jeg bruger i ugen på at holde det og gøre det rent.

Jeg gør rent nu. Og så et langt varmt bad efter.

Neola - The New One.